Fornylig havde vi fornøjelsen af at få et indblik i det kommende open-world sandbox MMORPG spil, Fractured Online. Spillet er under udvikling hos et Italiensk baseret Indie studie ved navn Dynamight Studios og den bliver udgivet af Gamigo. Vi havde mulighed for at se en hel times gameplay og en one-on-one med udviklerne selv, hvor de fortalte om spillets koncept, design og udvikling.

Dem som var med til at vise rundt i Fractured Online var Westley Connor (Executive Producer, Gamigo), Ashton Thorsen (Associate Producer, Gamigo) og til sidst Jacopo Gallelli (Co-Founder / CEO, Dynamight Studios).

Fractured Online er af genren MMORPG (Massively Multiplayer Online Role Playing Game). Spillet byder på en stor verden der vil kunne huse optil tusinde af spillere på samme tid og hvor alle deler den samme verden. Det bliver en verden hvor du vitterlig kan gøre hvad du har lyst til, inden for rammerne der er sat. Du kan spille sammen med andre i Guilds, du kan også gå solo eller arbejde sammen med en ven. Alt foregår online, men mulighederne for hvad du kan foretage dig er mange.

Spillet betegnes også som et isometrisk dynamisk sandbox. Så ud fra det kan vi forvente at få den klassiske top-down synsvinkel som man kender det fra spil såsom Diablo serien. Det samme gælder også for gameplayet som også kunne minde om den type af spil. Der vil være et miks af hundredevis forskellige våben og magiske evner, som du vil kunne bruge på tværs af hinanden. Men vær på vagt, for du vil ikke kunne bare stå og fyre pile afsted mod fjenden, uden at være i konstant bevægelse. Det dynamiske kommer til sin ret her, hvor du skal være strategisk og være hurtig på fødderne for fjenden holder ikke tilbage i hverken PvP eller PvE.

Inden du kommer så langt, så skal du vælge hvordan du vil starte ud. For i Fractured Online har valget af race, en direkte påvirkning på hvad du oplever, på gameplayet og hvor du befinder dig. Der vil være 3 racer: Humans, Wildfolks, og Demons. Hver race har sin egen verden eller som udviklerne kalder det, planeter. Du er dog ikke bundet af den verden du starter ud i, for du kan rejse på tværs af dem. I starten vil du også skulle lave din figur i en character creator, hvor du selv bestemme de fleste detaljer ved din karakter.

Væk er det traditionelle level system som du kender det fra godt og vel, alle andre RPG spil. I Fractured bliver du belønnet på hvad du finder, opdager og hvor modig du er i udforskning og på din dygtighed i kamp. Spillet er bygget op om et Knowledge System, som gør at du ikke skal grinde i timevis, for at opnå noget som helst. Du er ikke begrænset og områder er ikke låst indtil du når X antal i level eller noget i den dur. Verdenen er åben, lige fra start.

Noget af det som virkelig var tiltalende for mig, var at alle byerne man finder i den ret så store ekspansive verden, er lavet af spillerne selv. Så hvis du vil være borgmester, eller skabe en nation af sammenhængende byer sammen med andre spillere, så vil der være mulighed for det. Du sætter selv rammerne for hvordan din by skal fungere med handel, økonomi og politiske synspunkter. Du kan styre alt selv og blive til en supermagt i den region du er i. Med det sagt, så kan din by bliver raidet af andre eller totalt ødelagt. Selv hele nationer kan gå op i flammer, hvis ikke du sikre dig mod udefra kommende trusler.

Verdenen i Fractured Online har også sin helt egen økonomi. Det vil sige at alt hvad du anskaffer af våben, consumables og udstyr er skabt af spillerne selv. Så du skal med andre ord selv ud og finde materialer eller handle med andre, for at få de nødvendige ressourcer til at skabe våben osv. Ressourcer vil dog være lokalt baseret, så det kan være du skal rejse langt for at finde én type af sten eller træ, som du så skal fragte tilbage til der hvor du har base, for at kunne bruge det til crafting. Så du finder ikke alt du mangler og har brug for, bare sådan i nærheden.

Men udover at skulle finde ressourcer, så kan du også handle med andre for at anskaffe hvad du har brug for. Hver by du kommer til har sin egen bank og markedsplads som du kan benytte. Her kan du handle kartofler, gulerødder, dyreskind og meget mere. Men husk på, at markederne styres af andre spillere og hvis spilleren der ejer et marked du besøge vil tjene godt, så forvent at priserne er skruet i vejret. Alt det økonomiske bestemmes af spillerne selv, så enten vil du kunne lave et røverkøb eller være nødsaget til selv at tage ud på færd, for at finde hvad du skal bruge, hvis du er en nærigrøv.

Du kan i spillet blive til lige hvad du vil. Har du en passion for at være en farmer, så kan du ved at erobre et stykke land, dyrke afgrøder og passe dyr, som kan være en vital ressource for andre. Hvis du har et godt købmandsgen, så kan du også gå handelsvejen, og være den der fragter ressourcer fra spillerne der måske er skovhuggere for din by, ind til markedspladsen. Eller er du mere den eventyrlystne type, kan du drage afsted til farlige territorier for at få fat på ultra sjældne ressourcer. Hvis jeg selv skulle vælge, var det at tage ud og se den store verden spillet har. I vores guidet tur, fik vi også at se verdenskortet for Fractured Online, og bare den ene planet af dem vi fik set, er utrolig stor.

Under hele vores guidet tur i spillet, fortalte Jacopo Gallelli om alt det vi har nævnt. Der vil selvfølgelig være meget mere at vise i fremtiden. Men både Jacopo og hans team, virker ret så passioneret omkring Fractured Online. Det skinner også igennem, at de virkelig satser på noget stort her. De tør prøve noget nyt, og anderledes. Det er klart at de bestemt ikke er bange for at gå nogle andre veje med genren, og vove sig ud hvor spillerene har meget kontrol over hvilken form spillet kommer til at tage.

Selvfølgelig holder de stadig en del kort tæt til kroppen, hvilket er forståeligt. Men fremtiden for Dynamight Studios ser lys ud. Rammerne er sat for et spændende MMORPG eventyr, og hvis du er vild med den genre, så kommer du til at føle dig godt hjemme her. Fractured Online har en dyb fortælling og historiefortælling, som er værd at læse op på, hvis man tænker at give spillet et forsøg.

Vi er meget spændte på at se hvad Fractured Online kommer til at byde på i fremtiden, men indtil da kan du allerede prøve spillet nu. Hvis du har købt Founder’s Pack, så får du adgang til den lukkede beta, og samtidig har du adgang til fremtidige tests og det fulde spil når den udgives.

Fractured Online har ingen officiel udgivelsesdato, men den udkommer på PC.

Vi siger tusind tak til både Dynamight Studios og Gamigo for en guidet tour i Feactured Online.

Hvis du vil læse mere on Fractured Online, så kan du besøge hjemmesiden hvor du kan læse mere mere, se billeder og videoer fra spillet.

Fractured Online / Website