God of War har været ude i nogle uger nu og blev modtaget med stor ros. Santa Monica Studio har formået at skabe en fed historie og fantastiske smukke omgivelser. Nu kan du forevige dine bedste øjeblikke i spillet med den helt nye Photo Mode.

Det var via PlayStation Blog, at Sony og Santa Monica Studio annoncerede udgivelsen af God of War’s nye Photo Mode. Med den kan du styre kameraet, tilføje filtre og meget mere, så du kan fange lige det udtryk af Kratos og Atreus i aktion som du ønsker.

Derudover er der også udkommet nogle nye God of War emoji stickers som er at finde på App Store på iOS. Senere udgives de også på Android og PS Messages.

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med God of War, kan du læse vores anmeldelse af spillet her!

God of War er ude nu eksklusivt på PlayStation 4 og PlayStation 4 Pro.