Nintendo afslørede i dag, at med hvert eksemplar af Tomodachi Life, der udkommer 6. juni eksklusivt til Nintendo 3DS og Nintendo 2DS, følger to gratis download-koder til Tomodachi Life: Welcome Version til Nintendo eShop. Tomodachi Life: Welcome Version giver dig muligheden for at teste en unik del af Tomodachi Life med venner og familie, som har et Nintendo 3DS-system. To heldige personer kan få lov til at skabe Mii-figurer med unikke stemmer og personlighedstræk, og så snart Mii-figurerne er flyttet til øen i spillet, vil de interagere med de andre figurer. Når Tomodachi Life: Welcome Version er gennemført, kan spilleren låse op for en særlig pandadragt, som kan bæres i selve Tomodachi Life-spillet, som fås hos din Nintendo-forhandler eller i Nintendo eShop.

I Tomodachi Life kan du lave din egen Mii-figur og flere andre baseret på alle du kender, såsom dine venner, forældre, lærere og hvem du ellers kan forestille dig; sammen bebor I jeres egne private ø! Mii-figurerne, som du kender fra Wii, Wii U og Nintendo 3DS-familien, udvikler sig i Tomodachi Life med nye evner til at tale, synge og opføre sig efter personlighed. Du oplever Mii-figurer af venner og bekendte komme til live i overraskende situationer i din helt egen sæbeopera. Hør deres tanker, forær dem mad og genstande og prøv at løse deres problemer for at skabe lykke i det lille samfund samt låse op for flere overraskelser. Du kan desuden dele skøre og skønne øjeblikke på sociale medier med brug af Nintendo 3DS Image Share-værktøjet.

To download-koder til Tomodachi Life: Welcome Version følger med hvert eksemplar af Tomodachi Life og giver dig mulighed for at invitere to venner til at downloade dette demospil gratis til deres Nintendo 3DS-systemer i Nintendo eShop. Tomodachi Life: Welcome Version lader dine venner prøve starten af Tomodachi Life, hvor de kan skabe op til tre Mii-figurer med nye stemmer og personlighed i denne testversion. Herefter kan spillets gameplay udforskes til fulde, hvad med fx at prøve en gruppeoptræden?

Kan dine venner lide at spille Tomodachi Life efter at have prøvet Tomodachi Life: Welcome Version, kan de overføre alle beboerne fra øen til den fulde version, som kan købes i butikker eller Nintendo eShop. Herudover kan de spillere, som gennemfører Tomodachi Life: Welcome Version låse op for den sjældne pandadragt i en af otte farver til deres Mii-figur og som også kan bruges i den fulde version af spillet.

Læs mere om spillet: http://www.nintendo.dk/3ds/spil/tomodachi_life