Hardcore gameplay fra Ghostrunner udgivet

Ghostrunner er det ultimative fix for den der hungre efter et spil der er en blanding af Mirror’s Edge, Dishonored og med et strejf af cyberpunk. Spillet fra One More Level og All in! ser i den grad ud til at være et action fyldt adrenalin kick.

I Ghostrunners verden er alt i tumult. Menneskeheden lever i tårne af byer bygget af personen kendt som The Architect. Nu bliver alt styret af The Keymaster, som styre byen med hård hånd! Vold, fattigdom og kaos er blevet dagligdag og du skal, som den cyberkriger du er, kæmpe dig vej til toppen og finde hemmelighederne bag tårnet.

Som man kan se i videoen, skal der løbes på vægge, springes i slowmotion og ellers udnytte dit sværds fulde potentiale til at udradere enhver der står i vejen for dit mål. Det ser uhyre vildt ud og din præcision er vigtig, da du hurtig kan blive offer for fjenders krydsild.

Ghostrunner udkommer i 2020 og udgives på PS4, Xbox One og PC.