Italiensk udviklet havesimulator Garden In! er en verden fuld af frø og planter der tilfredsstiller din trang til grønne fingre – Spillet er ude nu. Læs mere om det her:
Italienske Dramatic Iceberg og finske Bonus Stage Publishing er glade for endelig at åbne dørene op for din helt egen drømmehave fyldt med frø og planter i den flotte have simulator Garden In!
Spillets designer, Tommaso Verde, giver allerede en forsmag på hvad der kommer af ekstra til spillet efter lanceringen: “Nu da vores hold har arbejdet på spillet så længe, er vi begejstrede for snart at kunne se alle de haver, der vil blomstre rundt omkring i verden. Vi har været gode til at undersøge planteverdenen, og teamet får hele tiden nye ideer til planter, der kan føjes til spillet. Så Garden In! følgere vil være i stand til at se frem til et væld af nye planter, der bliver føjet til spillet efter lanceringen”
Garden In! udgives af finske Bonus Stage Publishing, det er studiets første spil i cosy genren. “Det har været fantastisk at arbejde med Dramatic Iceberg’s talentfulde hold og se, hvordan spillet har udviklet sig fra første gang, vi så det til det færdige produkt. Vi ser en stor efterspørgelse for flere lignende spil til PC, og vi er heldige at have investorer, der har samme vision om, hvordan Garden In!’s verden skal være.” siger Sami Mikkola omkring samarbejdet mellem udviklerholdet og spillets investorer Double Jump Capital.
Spillet er ude på Steam, Epic Games Store og GOG.com. Prisen er 9.99 USD/EUR or 7.99 GBP, og for at fejre udgivelsen er der 10% rabat på spillet de første 7 dage, til og med 1. februar 2023.
Spillet er tilgængeligt på engelsk, italiensk, tysk, fransk, spansk, portugisisk, kinesisk, japansk og koreansk.