Det er altid en fornøjelse at se danske udviklere få deres spil udgivet. Denne gang er det Heartbeats som er en grafisk novelle med opgaver. Det er et lille spil med i alt 10 sider med hver sin opgave. Det er en kombination af tekst og grafik hvor du løser opgaven som både fortæller en del af historien og samtidig åbner op for næste side. De første tre baner er gratis og de sidste syv koster 7 kroner så det er en historie der er til at overskue. Det gør den ikke mindre spændende eller underholdende. Det er en kunstnerisk oplevelse med opgaven som en del af fortæller teknikken.
Det er et spil for hardcore puzzle gamere hvor de enkelte opgaver kræver at du sætter dig ind i historien og prøver dig frem. Historien er en science fiction historie om en unik gammel mand, der ser tilbage på et ganske særligt liv, mens det ramler for hans øjne. Det nye i denne form er formatet som kan kaldes et graphic puzzle– et digitalt miks mellem et opgavespil og en grafisk novelle. Forsiden er en af de mere enkle opgaver hvor du benytter titel bogstaverne til at danne en nøgle der låser op for næste side. Dermed har du lidt af idéen og stilen som udviklerne sigter efter.
Udviklerne lægger ikke skjul på at Heartbeats er et kort spil med et stramt grafisk udtryk som bringer genren graphic puzzle ud til en bredere publikum. Det er en kunstnerisk form hvor de enkelte elementer i spillet har et meningsfyldt formål, som medskaber af oplevelse og forståelse af historien. Det kræver også et pæn portion mod og viljestyrke at bringe noget anderledes ud bredt. Da de tre første sider er gratis så kan du også prøve om denne graphic puzzle kan underholde i juletiden. God fornøjelse.