IMAGINE CHAMPION RIDER 3D,den nyeste tilføjelse til den populære Imagine-serie, udkommer den 14. februar til Nintendo 3DS. Spillet udnytter alle Nintendo 3DS-systemets funktioner fuldt ud og giver en uforlignelig hesteoplevelse med realistiske 3D-animationer. Spillet er lokaliseret til dansk.

I IMAGINE CHAMPION RIDER 3D kan spillerne blive ledere af et ridehold. De bliver sendt tilbage til barndommens rideskole, hvor de skal passe og træne heste til forskellige konkurrencer, deriblandt disciplinen stuntridning. Hesteelskere vil i afvekslende ridesessioner opleve smukke steder, ride om kap med venner og finde dyr ved at undersøge deres spor. De vil bruge tid sammen med deres heste og forbedre deres præstationer, og de kan også opbygge unikke forhold til hestene og lære dem bedre at kende. Rideeventyret kan skræddersyes til den enkelte spiller med mulighed for at vælge mellem 16 heste fra otte forskellige racer samt tilpasse udstyr til både ryttere og heste.

IMAGINE CHAMPION RIDER 3D udnytter Nintendo 3DS-systemets funktioner fuldt ud og lader spillerne ride frit rundt på realistiske 3D-heste i fantastisk flotte og åbne omgivelser. Der er også mulighed for deling via StreetPass og oplåsning af eksklusive genstande via koder.