De flinke mennesker fra IO Interactive inviterede d. 8. juni bl.a. GamersLounge for at få et førstehåndsindtryk af deres kommende udgivelse Hitman Absolution. Hvordan har livet været de seneste 5 år for vores gamle ven Agent 47? Ejler og Jan blev sat på sagen og er kommet retur med denne rapport.
Du kan jo starte med at se Hitman Absolution CGI traileren.
http://www.youtube.com/watch?v=_l2vM6MxpEk
Det er Jacob Mikkelsen, som er Lead Level Designer på Hitman Absolution, som kort præsenterer hvad vi skal opleve. Det er en gennemspilning af en af de første scener som foregår i et nedlagt bibliotek i Chicago. Den regnfulde stemning er tyk mens der panoreres ned over bygning, hvor betjente går med lygter og leder. Pludseligt knuses et vindue af vores helt Agent 47, som lander på gulvet.
Gennem de næste 15 minutter oplever vi på første hånd hvordan den nye Glacier 2 spilmotor virker. Der hvor mange andre vælger at vise pc udgaver af deres multiplatform spil har IO holdt den på en PlayStation. Det virker imponerende. Afspejlingen af tyngdekraft, støv og andre partikler sammen med lyseffekterne er fantastisk.
Ikke så meget mere om biblioteketer andet end at det virker som en endnu bedre udgave af hvad vi tidligere har set fra IO. Der er jo ikke nogen grund til at ændre på noget som fungerer. Der er fantastiske scenerier, galgenhumoren som jeg elsker, både på lydsiden og så sandelig også på billedsiden.
Der bliver vist en kombination af at snige sig igennem banen og at kæmpe sig ud ved at benytte en betjent som skjold og anvende forklædninger. Ved tryk på en knap kan du benytte opsparet Instinct som viser dig fjender og hvad du kan anvende i det område du befinder dig. Det virker som et element som kan trække nye fans til serien.
Agent 47 forvinder til sidst på en togstation i et mylder af mennesker. Det virker helt klart som om der er sket massive forbedringer på gruppe dynamik og den kunstige intelligens (AI). Inden vi får mulighed for at se CGI traileren tager Jacob spørgsmål fra salen. Bliver der multiplayer? Ingen kommentarer. Hvornår udkommer Hitman? I 2012. Hvor langt bliver spillet? Vi har en idé og arbejder stadig på baner så det er for tidligt at sige. Hvordan bliver styring? Det er et område vi stadig justerer på. Jacob bliver reddet af gongongen, da vi stiller om live til Tore Blystad som er Game Director på Hitman og som står på E3 i Los Angeles. Vi får et par ord med på vejen og får via Skype en indtryk af den aktivitet der er på E3 og specielt på Square Enix’s stand, som jo i dag ejer IO. Kort efter visningen af CGI traileren får vi mulighed for at tale med Jacob Mikkelsen.
(Jan) Tak for invitationen. Det er jo en stor dag. Det er 5 år siden vi har set Agent 47 sidst. Han er ikke det store familie menneske – så – hvad har han lavet?
(Jacob griner) Ja til forskel fra de tidligere spil så det er denne gang Agent 47 som er i fokus. Vi fortæller en del af hans historie. Det betyder at vi ønsker at det ikke bare bliver en ny udgave af Hitman med lejemord, det skal også være en historie hvor Agent 47 pludseligt er den jagede.
(Jan) Det lyder jo spændende. Noget som du er specielt stolt af at have opnået i denne udgave?
(Jacob) Der er flere ting som vi synes det blevet meget velfungerende, specielt set i forhold til et spil som Hitman. Vores gruppedynamik som du også kunne se i demo’en er noget som nok skal give udfordringer til de spillere som vil snige sig igennem en bane. Helt AI delen er meget bedre helt op til det punkt hvor hver enkelt NPC har et meget bredt reaktionsmønster. Det er også med til at øge genspilsværdien.
(Ejler) Vi fik faktisk lidt ondt af den stakkels rookie betjent som både blev drillet af sin lettere overvægtige chef og samtidig blevet taget som menneskeligt skjold. Nogen mulighed for at redde ham?
(Jacob smiler bredt) Denne gang måtte han lade livet. Vi er tro mod seriens ånd forstået på den måde at vi giver dig på spillet opgaven af komme fra A til B. Hvordan du vælger at takle opgaven er helt op til dig. Du kan gå ind med våben i hånd som en ren action helt eller snige dig igennem banen. Du kan også vælge en kombination. Det er helt op til dig.
(Jan) Glacier 2 er helt ny. Jeg var imponeret over detaljen med at slipset blev påvirket at tyngdekraften da Agent 47 skjulte sig bag en reol. Hvad kan vi ellers forvente?
(Jacob) Vi mener at Glacier 2 er fuldt på højde med andre enestående spilmotorer. Du vil også på lydsiden opleve at vi har et teknisk fundament som tillader os næsten at suge spilleren helt ind som en del af handlingen. Det er vores egen motor og vi har selvfølgelig tænkt os at prale med den gennem hele spillet.
(Jan) Vi så en demo som blev udgivet til Kane & Lynch. Ser vi den samme til Hitman?
(Jacob) Det er for tidligt at sige noget om endnu. Vi er opmærksomme på at vi har et community som gerne så mange flere informationer end vi aktuel kan dele. Lad mig sige det sådan. Vi har ikke låst os endelig fast på noget i denne fase af projektet.
(Ejler) Vi så Agent 47 pande en betjent ned med en bong (hashpipe ). Bliver der en markering af objekter i spillet som kan benyttes?
(Jacob smiler) Spilleren kan altid anvende Intuition for at se hvad der er i miljøet af ting som kan manipuleres. Under demoen viste vi også hvordan du kan se rundt og få en fornemmelse af hvad der findes. Vi arbejder lidt med forskellige muligheder til forskellige sværhedsgrader. I øjeblikket er svaret at du kan anvende Intuition.
(Jan) Du nævnte tidligere jeres forhold til Hitman communitiet. Noget som også kan trække nye spillere til?
(Jacob) Jeg mener at vi ender med et spil som både hard fans vil elske at spille, samtidig med at der bliver niveauer hvor også helt nye kan være med og have det sjovt. Vi ønsker et Hitman hvor det bliver dig som spiller som vælger din stil og ikke spillet som begrænser. Derfor mener jeg også at det kommer til at appellere til gamere som gerne vil tage del i en fantastisk historie.
(Jan) Der er andre som gerne vil til så sidste spørgsmål her på falderebet. Kunne du arrangere en CGI trailer til GamersLounge men minus brusekabinen?
(Jacob griner) Tja, jeg ved ikke lige hvad en CGI render time står i. Selvom det kunne lade sig gøre er jeg overbevist om at det ikke bliver gratis.
Ejler og Jan takker Jacob Mikkelsen for at tage sig tid til GamersLounge og Henrik Groth for endnu engang at invitere os med. Mens vi venter på Hitman Absolution kunne man se filmen fra 2007 igen. Om ikke andet så på grund af Olga Kurylenko.