PLANTS VS. ZOMBIES GARDEN WARFARE 2 INTRODUCERER FLERE MÅDER AT SPILLE PÅ MED NY BAGGÅRDS-SLAGMARK

ea gc 01PopCap Games præsenterer Backyard Battleground, et helt nyt og dynamisk samlingspunkt i Plants vs. ZombiesTM Garden Warfare 2. Dette interaktive landskab forbinder spillerne med alle baner og spilvarianter og giver liv til en række helt nye måder at udforske Plants vs. Zombies-universet på både gennem solospil og sociale oplevelser. I samme øjeblik, som spillet starter, vil spillerne blive suget ind på den vilde “legeplads” fyldt med dynamiske begivenheder samt tonsvis af ting at både udforske og gøre. Backyard Battleground er et omfattende samlingspunkt, der ikke ligner noget, du nogensinde før har set i et Plants vs. Zombies-spil. For første gang i seriens historie har Zombierne overtaget kontrollen med Suburbia, mens planterne må gøre klar til angreb. Hver fraktion har indkaldt en række nye figurer til kampene på 12 nye og enorme baner, som er sprængfyldte med personlighed og humor og omfatter alt fra en tidsrejse-forlystelsespark til månebasen “Z”. Plants vs. Zombies Garden Warfare 2 tager udgangspunkt i alt det, de mange fans elskede ved det første spil og går skridtet videre for at skabe det sjoveste, mest gakkede og skøre skydespil til dato.

 

EA SPORTS AFSLØRER ULTIMATE TEAM DRAFT
– EN HELT NY MÅDE AT SPILLE PÅ I FIFA 16

ea gc 02EA SPORTS præsenterer nye måder at spille på i FIFA 16 og de to mest populære spilvarianter
– FIFA Ultimate Team™ (FUT) og Karriere. FIFA Ultimate Team introducerer en helt ny måde, hvorpå fans for alvor kan teste deres evne til at opbygge et hold og spille med nogle af klodens bedste boldekvilibrister.

I FIFA Ultimate Team Draft kan man konkurrere både i single player og online** i en enkelt række af fire cup-kampe for at optjene belønninger – jo flere kampe man vinder, desto bedre belønninger får man, som kan bruges til at styrke ens FUT-hold. Når man deltager i en “draft” ved hjælp af mønter, FIFA-point eller et særligt draft-mærke, vil man kunne vælge mellem én af fem formationer, udpege en anfører og derefter udfylde resten af den 23 mand store trup ved at vælge mellem fem mulige spillere til hver enkelt position. På den måde får man testet sin evne til at skabe en slagkraftig trup med den helt rigtige holdkemi, inden man sender sine spillere på banen. Spillets karrieredel udvides med to af de blandt seriens fans mest efterspurgte spilfunktioner – træningsturneringer inden sæsonopstart og spillertræning – der giver en endnu mere omfattende og autentisk karriereoplevelse, uanset om man spiller som manager eller enkeltspiller.

 

EA ANNONCERER THE SIMS 4 NYE VENNER EXPANSION PACK

ea gc 03Dine simmeres liv er bare bedre, når de er sammen med gode venner! Electronic Arts præsentererThe SimsTM 4 Nye venner Expansion Pack* til PC og Mac®. For første gang nogensinde vil spillerne kunne skabe og spille med grupper af simmere, mens de udforsker en smuk og europæisk inspireret verden, opbygger nye venskaber og lever livet! Som noget helt nyt i The Sims 4 kan spillerne nu introducere deres simmere for et udvalg af forskellige klubber – hver især fyldt med simmere med helt specielle interesser, personligheder og opførselsmønstre. EA introducerer også den nye verden Windenburg, der bl.a. er udstyret med en spirende hæk-labyrint ved haveslottet, fantastiske bademuligheder langs med skrænterne og de mystiske gamle ruiner. Det er også en perfekt verden, hvis man har lyst til at være lidt social. Udkommer til november.

 

NEED FOR SPEED SENDER DIG UD PÅ EN TEMPOFYLDT REJSE PÅ VEJEN MOD STATUS SOM DET ULTIMATIVE RACING-IKON

ea gc 04I det kommende spil, Need for Speed, vil du få mulighed for at spille som dig selv og opleve den heftige action fra din helt egen synsvinkel, mens dit slæng af venner og spillets ikoner opmuntrer dig til at prøve fem forskellige måder at spille på. Træf dine egne valg, der udstikker din kurs gennem Ventura Bay, mens du opbygger dit ry gennem de forskellige måder at køre og udvikle dig på under din vej mod status som det ultimative fartikon. Med inspiration fra filmindustrien vil tilføjelsen af real time-spiludvikling sikre, at alle spillere får en helt unik oplevelse i Need for Speed. Dine tunede biler vil optræde i spillets filmiske actionsekvenser og præsentere dine valg på skærmen, samtidig med at de udvisker grænsen mellem film og spil. Need for Speed udkommer den 5. november via Origin™ til PC samt til PlayStation®4 og Xbox One.