GamersLounge er som sædvanlig på forkant for den helt nye HP OMEN X gamer serie har vi allerede haft fingrene i på GamesCom. Vi prøvede godt nok ikke deres 3D VR toturkammer som vist nedenfor hvor et offer spillede Rocket League mens stolen bevægede sig rundt i takt med din bil.

omne totur omne totur 2

Der kommer samtidig OMEN brandende Steel Series tilbehør som får samme pris som det traditionelle Steel Series produkt. Det mest spændende er stadig det superlækre OMEN X kabinet for alle selvbyggerne. Det er enestående let at komme til at skifte komponenter fordi bundkortet er skrå så det er let at komme til grafik kort, vand køling eller hvad du eller sætter i. Samtidig er der plads til disk i modsat side og strømforsyning er i bunden med separat køling. Der er LED lys i de fire flader som du kan se på billedet.

omen x chassis

Nedenfor finder du hele pressemeddelelsen:

OMEN X byder på:

  • Stationær PC der kombinerer branchestandarder med optimale muligheder for nedkøling (video ovenfor)
  • Bærbar OMEN PC der med det nyeste NVIDIA®-grafikkort, er beregnet til virtual reality-spil (video nederst)

Et nyt HP-samarbejde med SteelSeries har gjort det muligt at udvide tilbehørspakken som indeholder følgende: OMEN-mus, OMEN-headset, OMEN-tastatur og en OMEN musemåtte (s.5).

HP’s nye gamer-produkter – den stationære OMEN X-pc, den bærbare OMEN 17-pc, den buede OMEN X-skærm og OMEN med SteelSeries-tilbehør – byder på stærk ydeevne, og dertil er produkterne lette at opgradere grundet design og den ekstra lagerplads.

Den stationære OMEN X-PC er skabt til dedikerede gamere, som har brug for en kraftig ydeevne i en PC, der er klar til brug, og som har et kabinet, der kan tilpasses fuldt ud. Det er en egenskab, som er meget atypisk for traditionelle PC-producenter,” udtaler Louis Perrin, som er direktør for forbrugerprodukter under Personal Systems EMEA hos HP Inc., og fortsætter:

HP’s teknikere har kombineret et design, som maksimerer nedkølingen, med understøttelse af komponenter, der er standard i branchen, så den dedikerede bruger altid kan være opdateret med den nyeste hardware og bevare den bedste ydeevne via. sit tilpassede udstyr.”

OMEN X-tilbuddene er en udvidelse af HP’s gaming-portefølje, der blev lanceret i maj, som skal give en maksimal spillemæssig værdi.
OMEN X-brandet har fokus på at levere specialkonstruerede produkter, der skal give gamere skarpe, innovative produkter.

Dobbelt så høj ydeevne i den stationære OMEN PC

OMEN X indeholder den nyeste grafikteknologi NVIDIA GeForce GTX 1080 med dobbelt så høj ydeevne, så brugere får fantastiske billeder i alle spil.

  1. generations Intel® Core™ i5/i7-processor1 med overclock-egenskaber2, der er kombineret med en GPU, som er klargjort til virtual reality-spil, giver brugere en perfekt virtual reality-oplevelse og en uovertruffen 4K-oplevelse i selv de mest krævende AAA-spil.

HP har udviklet en nedkølingsfunktion, som gør det muligt for gamere at holde hovedet koldt, når de er under pres og dermed opnå fuldt udbytte af hardwaren. Nedkølingsfunktionen inkluderer et trekammerdesign, som adskiller komponenterne og optimerer nedkølingen via. nedkøling i hvert enkelt kammer. Den stationære OMEN X-pc understøtter også op til tre 120 mm radiatorer med flydende nedkøling og topmonterede blæsere samt et stativ, som løfter kabinettet fri af underlaget og bidrager til, at kølig luft kan trækkes ind. Dermed er der sikret maksimal ventilation.

Øvrige vigtige funktioner:

  • OMEN-styringssoftware giver komplet kontrol over designet og gør det muligt at tilpasse LED-belysningen samt justere lysstyrken.
  • Kabinettet er udført iht. branchestandarder for at sikre problemfrie opgraderinger og tilpasninger.
  • Adgang til interne komponenter uden værktøj samt et skjult værktøjssæt i kabinettet, som gør det muligt at foretage opgraderinger.

Byg din PC fra bunden af

Muligheden for at bygge en pc fra bunden af har en afgørende betydning for spilleentusiaster, og det er en af de væsentligste karakteristikaer ved den stationære OMEN X-PC. Personer, der bygger og tilpasser pc’er, kan købe et tomt OMEN X-kabinet som en separat løsning, hvis de vil have en komplet gør det selv-oplevelse. Det separate kabinet giver samme nedkølingsfordele som designet med tre kamre og overholder branchestandarder, så det bliver problemfrit at bygge PC’en.

Bærbar OMEN 17-PC med nyt NVIDIA®-grafikkort

Den nyeste 17,3″ (43,9 cm) bærbare OMEN-PC er designet med den ydelseskrævende gamer for øje.
Med det nyeste NVIDIA® GeForce® GTX-grafikkort er OMEN 17-PC’en en af de bærbare spille-PC’er på markedet, der har den højeste ydeevne.

Og da den kun er 32,9 mm tyk og vejer 3,2 kg., er den også nem at tage under armen.

Den bærbare OMEN 17-PCs nye funktioner omfatter:

  • Den nyeste NVIDIA® GeForce® GTX 1060- og 1070-grafikteknologi, som giver en hurtig, problemfri og effektiv spilleoplevelse.
  • G-SYNC™-skærmteknologien, som optimerer spilleoplevelsen ved at synkronisere skærmens opdateringsfekvens med GPU’ens.
  • Fire højttalere med lyd fra Bang & Olufsen samt HP Audio Boost.
  • Tilføjelsen af en mini-Display Port™, som gør det muligt at understøtte dobbelt 2K- eller 4K-output og streaming.
  • En skærmopløsning på op til 4K og 300 nits.
  • 95 W polymerbatteri, som understøtter de nyeste GPU’er fra NVIDIA® og giver op til 7,255 timers driftstid.

OMEN X fra HP med buet skærm

Alle ved, at skærmkvaliteten påvirker spilleoplevelsen og for at komplementere OMEN-økosystemet, introducerer HP OMEN X en buet skærm, som giver brugere en helt ny fornemmelse af realisme og fordybelse. Den buede skærm er den første fra HP, som anvender NVIDIA® G-Sync™-teknologien, der integrerer de nyeste teknologier og giver brugere flere valgmuligheder, når de ønsker vidvinkel og en problemfri spilleoplevelse.

OMEN fra HP med SteelSeries – sejren er nær!

HP har indledt et samarbejde med SteelSeries og kan derfor introducere tilbehør, som er udviklet til at forbedre spilleoplevelsen:

  • OMEN-headset med SteelSeries er en behagelig letvægtsmodel, hvor vægten fordeles jævnt over hele bøjlen.
  • OMEN-tastatur med SteelSeries gør det muligt at tilpasse via. mere end 16,8 millioner farver, så brugere kan skabe farveskemaer og gøre det muligt at ændre farverne som følge af handlinger i spillene.
  • OMEN-mus med SteelSeries indeholder funktioner, som giver en høj ydeevne, herunder mulighed for tilpasning i stil med RGB-belysning, 6 fuldt programmerbare knapper, så du kan reagere hurtigere samt opnå nulhardwareacceleration i forbindelse med 1:1-sporing og præcise bevægelser.
  • OMEN-musemåtte med SteelSeries er et skridsikkert gummiunderlag i høj kvalitet.

OMEN-platformssoftwaren er forudinstalleret på OMEN-pc’er, og den er beregnet til både OMEN-tastaturet og OMEN-musen, så spillerne kan få fordel af de mange funktioner, der tilbydes og understøttes på tværs af platforme. Den indeholder også et skybaseret synkroniseringssystem, så man altid har adgang til sine yndlingsindstillinger.

Priser og tilgængelighed

  • Den stationære OMEN X-pc forventes på markedet i EMEA-området i september til en vejledende startpris på omkring 17.000 kroner og en vejledende startpris for det separate OMEN X-kabinet på 4.460 kroner.
  • Den buede OMEN X-skærm fra HP forventes at være på markedet i EMEA-området i starten af 2017.
  • Den bærbare OMEN-pc på 17,3″ forventes at være på markedet i EMEA-området i september til en vejledende startpris på 11.160 kroner.
  • OMEN fra HP med SteelSeries-tilbehør forventes at være på markedet i EMEA-området i september til en vejledende startpris på 595 kroner for OMEN-headsettet, 740 kroner for OMEN-tastaturet, 595 kroner for OMEN-musen og 150 kroner for OMEN-musemåtten.