Et århundrede inden alle begivenhederne i The Legend of Zelda: Breath of the Wild, fandt en katastrofe kaldet The Great Calamity sted. Hyrule blev kastet ind i mørket, knust af en ond kraft, der forandrede kongeriget for altid. I The Legend of Zelda: Breath of the Wild refereres der til The Great Calamity, men ingen spillere har oplevet, hvad der egentlig skete inden katastrofen… indtil nu.

Hyrule Warriors: Age of Calamity, der i går blev annonceret til at udkomme eksklusivt til Nintendo Switch den 20. november, befinder du dig i tiden inden The Great Calamity. Her kan du deltage i episke kampe og se mange af de fantastiske steder i Hyrule, inden de blev ødelagt. Du spiller med velkendte figurer fra The Legend of Zelda: Breath of the Wild som Link og Zelda samt de fire Champions, der vil være spilbare for første gang i Hyrule Warriors-serien.

Hyrule Warriors: Age of Calamity er et actionspil fra start til slut, og fans af Hyrule Warriors og Fire Emblem Warriors vil genkende måden at spille på. Der fokuseres på combos og brug af specialgenstande. Spillets gameplay har et højt tempo og er strategisk, perfekt til de spillere, som ønsker et intenst actionspil med direkte forbindelse til The Legend of Zelda: Breath of the Wild. Spillet byder også på en dybdegående fortælling, der viser hændelsesforløb og dramatiske øjeblikke fra The Great Calamity.

Hyrule Warriors: Age of Calamity er inspireret af The Legend of Zelda: Breath of the Wild og ikke bare den visuelle del: Ud over de spilbare figurer skal spilleren kæmpe sig gennem horder af fjender, løse puzzle-opgaver, låse op for våben og evner, lave materialer af indsamlede materialer, besøge butikker for at købe genstande samt bruge kraften i Sheikah Slate. Alt sammen noget fans af The Legend of Zelda: Breath of the Wild vil genkende.