De tre veninder Rebecka, Kira og Johanne nyder en weekend i sommerhus med deres mænd. Mændene sejler på deres årlige traditionelle fisketur – mens de tre kvinder vinker farvel fra kajen. Båden sejler langsomt ud mod horisonten og eksploderer i det fjerne. De tre kvinder hæver deres champagneglas og skåler.

Endelig er de tre kvinder frie. Men mord er kun begyndelsen – pludselig befinder de tre kvinder sig i et kriminelt kaos med ikke alene mord, men også bestikkelse og afpresning. Samtidig begynder efterforskningen at kredse om de tre enker og grebet strammes yderligere.

Black Widows er en nordisk dramaserie med Beate Bille, Cecilia Foss og Synnöve Macody Lund i hovedrollerne. De spiller Kira, Rebecka og Johanne, som på brutal vis myrder deres mænd. Hollywoodstjernen Peter Stormare spiller den svenske kriminalbetjent, som noget modvilligt tvinges til at samarbejde med sin norske kollega Peter Vesselö, som spilles af Kyrre Hellum. Når de skraber lidt på overfladen, er intet, som det ser ud til at være.

I de øvrige danske roller ser vi Charlotte Fich, Ken Vesegaard og Farshad Kholghi.