viaplay downloadStreaming tjenesterne stormer frem og er også blev en del af mulighederne på mange konsoller. Film og serier er derfor ikke længere en spørgsmål om tålmodigt at vente til den bestemte ugedag og det bestemte tidpunkt hvor din serie bliver sendt. Denne form for gammeldags lineært TV hører fortiden til. Der er selvfølgelig den ganske lille hage at det kræver der hele tiden er nyt og spændende indhold. Viaplay er et af de tilbud deres findes for streaming på PlayStation, og hvad er mere naturligt end at tage en snak med Jakob Mejlhede der er Indkøbschef hos Viaplay.

(Jan) Jeg kan forstå at du er ansvarlig for alt indkøb af indhold til Viaplay. Hvad dækker det mere specifikt over?

(Jakob) Det er et stort område for jeg dækker indkøb af indhold, altså film og serier for hele Viaplay. Selvom der er regionale forskellige så ønsker vi at lave aftaler der ikke bare dækker norden men også restren af Europa inklusive Rusland. Når aftaler bliver lavet så skal de udover Viaplay også dække de traditionelle kanaler. De seneste er serier som f.eks. Transparent som er skabt af Amazon og i USA kun streames gennem dem.

(Jan) Nu er jeg selv bruger af Viaplay og jeg er meget glad for at kunne downloade serier til f.eks. min iPad. Hvorfor er der stadig ting hvor det ikke er muligt? Er det teknisk?

(Jakob) Viaplay platformen har ikke en teknisk begrænsning. Typisk løber aftaler over en længerer periode og derfor har vi en række ældre aftaler som ikke giver os lov til at tilbyde download. Det er et område er der vigtigt og derfor arbejde vi download ind i alle nye aftaler hvor det er muligt, hvilket gør sig gældende for langt hovedparten af alt indhold.

(Jan) Viaplay må også have masser af statistisk materiale om download?

(Jakob) Vi benytter brugsmønstre for at gøre produktet endnu bedre. Indhold til børn som f.eks. Dora Udforskeren, er utroligt populært at downloade og der giver forældre nogle klare fordele. Dels kan de udvælge de serier som passer i alder og selv når der ikke er forbindelse til Internettet så er der en elektronisk barnepige. Det giver mere ro på bagsædet eller hvis man vi sove en time længere søndag morgen.

(Jan) Markedet går vel stadig mod 100% streaming?

(Jakob) Mulighederne for at have god adgang til Internettet bliver hele tiden bedre og mange konkurrenter staser alene på dette. Vi vil forsat have det som en del af strategien at tilbyde download så du kan tage dine serier og film med på ferie eller i sommerhus. Vi kan se at der er en af årsagerne til at vælge Viaplay og branchen er ved at forlige sig med tanken om at download ikke er ondskaben selv.

(Jan) Ja indhold er konge. Hvis jeg nu lavede en fokusgruppe der bestod af dig hvad ser du som det vigtige omkring indhold?

Viaplay tablet
Viaplay tablet

(Jakob) Det er en sjovt tanke. Jeg er stor forbruger af serier og nu har jeg faktisk set dem jeg interesserer mig for fra f.eks. NetFlix. Derfor kigger jeg efter helt nye serier enten i form at premiere serier som Transparent eller andre som er høj aktuelle. Som indkøber kigger jeg selvfølgelig efter at have de bedste udvalg og muligheden for at udbyde afsnit i samme takt som de udkommer i f.eks. USA.

(Jan) Jeg kunne læse at Paradise Hotel har flere ansøgere end læreruddannelsen. Reality serier er vel også et stort område?

(Jakob) Helt sikkert. Familien fra Bryggen og Paradise Hotel er stadig på Top 10 over det mest sete. Det er publikumsfavoritter. Reality et er et område der stadig fanger et stort antal også fordi det er på dansk.

(Jan) Kunne man forstille sig andre lokaliseret indhold?

(Jakob) Hvis du tænker på drama, så er det et område hvor det i norden har krævet et samarbejde på tværs af forskellige aktører. Det er tidskrævende samtidig med at der er en betydelig økonomisk risiko. Der er ingen aktuelle planer selvom det selvfølgelig vil være et spændende område. som er lidt ud over min rolle.

(Jan) Hvis du skulle summere Viaplay hvordan vil det så lyde?

(Jakob) Viaplay tilbyder en bred vifte af film og serier med markedets største udvalg til børn, som du kan se når det passer i din plan uanset om du er online eller ej.

(Jan) Tusind tak for din tid. Jeg glæder mig til flere nye serier på Viaplay.

Du finder Viaplay her og efter interview har ViaPlay også indgået aftale med Nickelodeon og tilbyder nu endnu mere indhold til til yngste i husholdningen. Viaplay findes som app til tablets og telefoner samtidig med at du finder det i nyere fjernsyn og som app til PlayStation 4.