Wargaming, spiludvikler og udgiver af den førende flådekamps-MMO World of Warships, sejler mod nye horisonter med opdateringen i maj til Legends. For enden af den nye 4 uger lange “Østens horisont”-kampagne med 80 milepæle, venter en pan-asiatisk niveau VIII destroyer. I denne opdatering får spillerne også et episk event med Romerrige-tema, fyldt med skibe, sløringer og et nyt kommandør-skin. Derudover er japanske lette krydsere nu tilgængelige i teknologitræet og tilgængelige for alle spillere, og der er et nyt gratis bureauprojekt at udforske.

Romerriget vender tilbage, samt en ny krydser, Venezia, i bureauet

Med Legends bringer vi moderne flådekamp fra det 20. århundrede tilbage til antikkens alder, hvor spillerne kan nyde en episk rejse til Romerrigets tid med et nyt in-game event. Der er masser af tematisk indhold, der kan åbnes op for, og missioner, som kan fuldføres, hvilket gør dette særlige event så mægtigt som det gamle kejserrige selv. Gennem missionerne kan spillerne optjene en særlig event-relateret valuta, Denarii, som kan veksles til tematiske varer, sløringer, et gladiatrix kommandør-skin, samt det italienske slagskib Centurion. Spillerne kan også få fingre i en ny italiensk niveau VI krydser, Francesco Ferruccio, via tilfældige pakker.

Den italienske tunge krydser Venezia, på Legendary niveau, smider også anker i forskningsbureauet. Dette kampklare krigsskib har femten 8-tommer kanoner, høj hastighed og stærkt panser, hvilket gør hende til en nyttig tilføjelse til enhver italiensk flåde.

Niveau VIII Lüshun venter i Østens horisont-kampagnen

For at starte denne legendariske opdatering i maj, har vi den helt nye Østens horisont-kampagne. Med en længde på 4 uger og med 80 milepæle, vil kampagnen til sidst tildele den pan-asiatiske niveau VIII destroyer Lüshun, som den endelige belønning for spillere med en aktiv Admiralty Backing. En imponerende ladehastighed på de primære batterier og tårne med fuld rotation, giver hende en markant ildkraft. Lüshun er også bevæbnet med dybtgående torpedoer, der på grund af deres unikke karakteristika, er markant sværere at opdage end almindelige torpedoer. For at hjælpe spillerne med at få fingre i denne destroyer, har Østens horisont en “catch-up”-mekanisme aktiv.

Japanske lette krydsere sætter fuld damp på i denne opdatering

Den nye linje af japanske lette krydsere på niveau IV–VIII har forladt Early Access, og er nu fuldt tilgængelige for spillerne i teknologitræet. Frontfiguren i denne linje er kraftkarlen på niveau VIII, Takahashi, som der kan opnås en særlig permanent sløring til, ved at fuldføre en bestemt mission. Med en høj skudkadence og selvstyrende torpedoer, er disse dynamiske lette krydsere de perfekte kandidater til at afprøve nogle eksperimentelle strategier.

Som afrunding af maj måneds legendariske opdatering vil der være to nye sæsoner af rangerede kampe, samt to sæsoner i Brawl, med hvert sit unikke regelsæt. Rangerede sæsoner 54 og 55 vil have hurtige kampe i et 5v5-format, med én sæson kun for niveau VI skibe og den anden til niveau VII. Brawl sæson 17 kræver slagskibe på niveau VII, og alle skibe i kampen vil have deres primære batterier deaktiveret, mens sæson 18 vil have spillere i krydsere på niveau VI med boostede egenskaber.

Om World of Warships: Legends

Oplev episke flådekampe i World of Warships: Legends, et massivt multiplayer online-spil, hvor du kan herske på verdenshavene i historiens største krigsskibe! Rekrutter legendariske kommandører fra flådehistorien, opgrader dine fartøjer, og gør dine krav på havet gældende, enten med eller mod andre spillere fra hele verden, i spændende og intense kampe.

World of Warships: Legends bringer online flådekampe, elsket af millioner af spillere, til både konsoller og mobile enheder for første gang, samt en bunke indhold og egenskaber, der er eksklusivt til konsollen og de mobile enheder.

Officiel hjemmeside: https://wowslegends.com/

Om Wargaming

Wargaming er en prisvindende udvikler og udgiver af online computerspil med hovedkvarter i Nicosia, Cypern. Med sin begyndelse i 1998, er Wargaming vokset til at være en af de førende kræfter i spilindustrien. Deres 16 afdelinger over hele verden inkluderer spilstudier i Chicago, Prag, Shanghai, Tokyo, Vilnius, Beograd og Kyiv. Millioner af spillere nyder Wargamings titler på tværs af alle større platforme. Deres flagskibsprodukter inkluderer free-to-play hits som World of Tanks, World of Tanks Blitz, World of Warships World of Warships: Legends og World of Warships Blitz.