Jeg er nok en af de få der egentlig er helt ligeglad med hvordan Xbox180 havde valgt at implementerer deres teknisk foranstaltninger for at forhindre brugt spils markedet. Det er dagligdag at se store virksomheder lave licens og anvendelse begrænsninger for at tjene flere penge. Det jeg savner, er at få forklaringen på HVORDAN nogle af de forskellige ting ville fungerer i praksis. Det er Microsoft aldrig kommet til. Det er mange elegant udførte præsentationer efterfulgt af teknologiske skuffelser, der holder liv i min skepsis når der ikke findes en plausibel teknisk forklaring. Så i sand Mythbuster-ånd kigger jeg lige på en række af de områder der nu ikke længere bliver til noget.
Du kunne kun give dit medie bort én gang.
Når du installerede et spil leveret på en skive på Xbox180 så behøvede du aldrig mere at bruge skiven. Hmm hvordan skulle det fungere? Der skulle i givet fald være et unikt serienummer på skiven. Det skulle kontrolleres mod en database hos Microsoft som registrerer at dit gamertag nu har brugt den ene af de to mulige installationer. Giver (eller sælger) du så skiven så installeres den hos en anden bruger og dermed bliver spillet fjernet fra dit gamertag samtidig med at registreringsdatabasen opdateres så dette serienummer aldrig kan bruges igen.
Vurdering: Ja det er afgjort sandsynligt. Der har været andre muligheder i spil som bl.a. en kode du skal indtaste eller at mediet kunne skrives på. Det med at have en kode ville kræve at der skulle være to koder i hver æske og det er lige knapt at det kan kaldes nyskabende, selvom det ville være husmandsløsningen. Koder ville være paret så når kode to bruges forsvinder kode et. Det er et usikkert system der teknisk vil kræve det som kaldes to faset commit for at opnå en sikkerhed for at licensen flyttes. Hvis der kunne skrives på mediet så ville Xbox180 blive alt for dyr, samtidig med at der sikkert hurtigt ville dukke løsninger op der kunne omgå dette. Det eneste der er fælles for alle løsninger er at de er besværlige, koster penge både til den tekniske løsning og til administration og service. Der er kun os – forbrugerne – til art betale, så hvordan var det lige at det ville give flere, bedre og billige spil?
Du kunne altid bytte dit spil ind hos autoriserede forhandlere
Ja den hænger jo en del sammen med overstående. Hvis den tekniske lås var lavet som et centralt register med serienumre så skulle de autoriserede forhandlere have et online system hvor de kunne markerer et serienummer som aktivt igen, så det kunne installeres. Dette kræver så masser af sikkerhed, kontrol og alt muligt andet for at forhindre at en medarbejder pludseligt fik lyst til at rette sine egne spil og sælge videre.
Skulle det være en kode der ligger i æsken så skulle der til autoriserede forhandlere distribueres masser af papir som koster penge at sende. Det vil også kræve sikkerhed, for jeg kan ikke forestille mig at en kode matcher én bestemt fysisk skive. Det kræver så også at der på et tidspunkt skal være koder til flere hundrede spil. Nej kodeløsning er noget af det mest utidssvarende der findes.
Uanset hvad, så virker begge dele som en løsning der på ingen måde er billig eller enkel. Nå ja og så er noget tilsvarende prøvet af Sony med PSP, og branchen er jo kendt for ikke at lærer af fejltagelser. Slet ikke andres.
Vurdering: Sandsynlig selvom der ikke findes nogen elegant metode og hvad ville omkostning for mig for forbruger være?
Du kan dele din spilsamling med op til 10 på din venneliste
Det blev præsenteret som din ”familie” selvom der hurtigt kom et spin på denne så det ikke behøvede at være din familie efter den dårlige joke om Microsoft ville til at checke fødselsattester. Det lyder som en fed idé selvom jeg har svært ved at se denne i praksis. Nu sammenligner jeg med det preview jeg fik til The Last of Us, som fyldte lige i underkanten af 7Gigabyte. Jeg forestiller mig at spil i 4K opløsning kommer til at fylde mange gange mere! Det vil for lagt de flestes vedkommende betyde flere timers download. Det er så også OK hvis det så er det fulde spil. Det er så aldrig blevet præciseret af Microsoft. Kunne hele spillet deles mellem 10 andre, eller var det bare en glorificeret måde at lave demo’er?
Vurdering: Det er afgjort tekniske muligt, selvom jeg ikke tror på at det var som Microsofts i sidste ende ville præsenterer. Jeg ville tage 10 venner og lave en lille spilsammenslutning. Vi ville skiftes til at købe spil og dele med hinanden. Rigtigt mange spil har ikke det store genspil værdi og det er jo også derfor de bliver byttet ind. Dermed ville Microsoft godt nok fjerne brugt spils markedet, samtidig med at de ville reducerer antallet af solgte spil til Xbox180 med 90%. Så selv om den tekniske mulighed er tilstede så ville det være naivt at tro at der ikke var en eller anden der kunne tænke så galt. Dermed lægger vi denne mulighed i graven med et Mythbuster stempel som muligt men højst usandsynligt, så er det bare tænkt som et demosystem?
Du kan tage hele din spilsamling med dig
Den hænger sammen med alle ovenstående. Igen – det er teknisk muligt selvom jeg vurderer at det i praksis ikke vil fungerer. Smutter jeg forbi en af kammeraterne med mit gamertag i lommen, eller i skyen, så bruger vi ikke et par timer på at hente et spil som er tilknyttet mig. Der var så en mulighed for at det kunne begynde at spille selvom ikke hele spillet var hentet. Alt andet lige så vil det stadig være enklere at tage enten hele min Xbox180 eller spillet med som en skive. Det ville faktisk være bedre hvis Xbox180 var lille og let for så kunne jeg tage den med alle vegne, spillet med det samme i stedet for at vente på at et spil bliver hentet eller installeret fra en skive.
Vurdering: Det er afgjort sandsynligt men upraktisk. Selv med meget hurtige forbindelser til Internettet så tror jeg stadig at datamængderne vil være alt for store til at denne mulighed er aktuel. Sony har med PlayStation3 og PS Vita et langt bedre og mere velfungerende princip, nemlig streaming. Jeg kan fra min PS Vita tænd/slukke min PlayStation og spille mange af de titler jeg har downloaded fra PlayStation Store, eller den titel jeg har siddende i Blu-Ray drevet. Så hvad var lige den praktiske måde at tage min spilsamling med mig?
Så kære Microsoft hvordan skulle Xbox180 have fungeret?