Killsquad – Preview

0
343

Killsquad som er udviklet og udgivet af Novarama er nu ude på Steam Early Access. Det er et lidt specielt spil fordi det er en blanding af forskellige genrer. Perspektivet er isometrisk, hvilket er det samme som Diablo, mens det spilles som en twin stick shooter a la Enter the Gungeon, så er der RPG og progression elementer som fra Destiny og det spilles co-op med 3 andre som Left4Dead. Fællesnævneren er at det hele er vildt shooter action med masser af fjender.

Glem historie du træder direkte ind i kampene ved at vælge forskellige kontrakter. Det svarer til missioner og der er inddelt i sværhedsgrad efter hvor langt din eller dine karakterer der nået. Der findes fire forskellige som fungerer som klasser med en som er tank, en healer og så videre. Lidt efter dine egne præferencer så vælger du den som du synes passer bedst. De er meget forskellige hvilket også betyder at de skal spilles meget forskelligt. Ikke at det er noget grænseoverskridende selvom det lige kræver lidt opmærksomhed på det forskellige fjender.

Jeg har spillet lidt af hver af de fire helte du starter med og en bredte udvalg af de forskellige kontrakter. Selvom det ikke endnu er en fuldt poleret oplevelse så er det kanon underholdning. Der er en årsag til at sammenligne det med de spil jeg indledte dette preview med. Det er helt tydeligt at der er hentet inspiration fra moderne klassikere og ikke bare retro spil. Jeg skal også nævne at det er hardcore og der er ikke ekstra chancer hvis hele teamet dør.

Der er så også ting jeg savner selvom det selvfølgelig er i Early Access. Der mangler stadig en optimering af grafik selvom det jeg savnede mest var at kunne ændre keybindings. Det er Steams matchmaking som bliver anvendt og den opløser din squad efter hver kontrakt og det er lidt irriterende. Husk at sætet flueben i ’Private’ checkboksen i lobby’en. Som sagt er det i Early Access og det er alle andre steder end i gameplay hvor jeg synes der skal forbedres.

Når du spiller samler du DNA op som kan bruges hos forskellige automater eller handlende som er spredt ud over banen. Det giver dig en ekstra fordel når du kæmper dig vej gennem en myriade af forskellige landskaber og fjender. Noget af det fede ved Early Access er at du kan komme i gang med en grundudgave af spillet mens udviklerne forfiner og laver mere indhold. De små studier har ikke økonomi til at udvikle i 3 år og så først komme med spillet. De skal hurtigere til markedet og her er Early Access en rigtigt god model. PUBG er også startet på den måde.

Novarama viser med Killsquad rigtigt gode takter. De har lovet et fjerde område i august, flere fjender i september og selvfølgelig et Halloween event med en ny helt. Hvis du er til twin stick shootere så er der god mening i at hoppe med på vognen og se hvor Killsquad tager dig hen.