Racerspils genren har i mange år været domineret af eksempelvis Need for Speed, Forza og Gran Turismo. Men ønsker man en arkade oplevelse der går all-in med ræs, minispil og endda muligheden for at bygge sine helt egne køretøjer, så har 2K Games og Visual Concepts svaret med LEGO 2K Drive. Dette er et racerspil som ikke alene er utrolig underholdende at bruge tid på, men også kaotisk og sprængfyldt med ting at lave. Vi har været i det klodsede hjørne og blæst derudaf med LEGO 2K Drive på PlayStation 5 og vi er slet ikke færdige.

Hvad man skulle sammenligne LEGO 2K Drive med andre spil i racerspil genren, så ville det nærmeste være Burnout Paradise. For i LEGO 2K Drive får du masser af kaotiske øjeblikke, som spreder sig udover 4 forskellige åbne-verdener som befinder sig i landet kaldet “Bricklandia”. Hver lille verden er spækket med Lego genstande, figurer og bygninger som du kan drøne omkring – eller ind i, hvis man kan lide at smadre Lego klodser.

Alle 4 verdener er flot detaljeret og fyldt med landskaber som byder op til at gå på opdagelse i. Du starter ud i Turbo Acres, som er din første legeplads og stedet hvor du kan træne dine kørselsfærdighedes. Dernæst er der Big Butte County som byder på ørkener, små byer og landbrugs områder. Prospecto Valley er for din indre cowboy, hvor du her finder minedrift og skove. Til sidst har vi Hauntsborough, som er en gyselig forlystelsespark med mørke slotte og kæmpe edderkopper.

For udover at køre i bil på vejene, så kan du også køre offroad og henover vandet. Det smarte her er, at dit køretøj skifter til det sted du køre. Så på vejene er det bil, er du offroad så er det en bil der kan klare ujævnt terræn og er det vand, så er det selvfølgelig i speed båd. Det skifter super hurtig i bedste Lego stil, og det er lige fedt hver gang det sker.

Spillet har selvfølgelig både multiplayer og en singleplayer kampagne du kan drøne igennem. Man spiller som en nybegynder indenfor ræs og du må starte fra bunden. Dit mål er at stige til tops og vinde den helt store præmie, nemlig Sky Cup trofæet. Men for at nå så langt, skal du køre alle mulige konkurrence ræs, klare sidemissioner og udfordringer, som alle er spredt ud i hver verden du kan besøge. Sidemissioner og udfordringer er ret så varieret og kan være enten at finde personer, tage kampen op mod robotter eller se hvor langt du kan flyve fra en klippe. Der er utrolig meget at lave og se rundt om, så man føler sig sjældent fanget i kedsomhed.

Når det kommer til hovedattraktionen, som er diverse ræs, så kan der let drages paralleller til Nintendos Mario Kart. For her finder du både power-ups, brugen af våben mod dine modstandere og drifting rundt om hjørne i høj fart. Hvert ræs er hurtig overstået, da alt går utrolig hurtigt for sig. Der er fart på, og det er altid en fornøjelse når man drøner gennem eksplosioner, Lego klodser der flyver til alle sider og så ellers den intensitet der følger med, når man ræser mod en masse andre.

Hvis du føler dig kreativ, så har spillet også en garage, hvorfra du kan designe dine helt egne køretøjer. Denne del er ret så gennemført, da du helt selv kan placere hver en Lego klods, give den farve osv. for på den måde, at du kan få lige det køretøj som du ønsker. Her kan man godt synke en time eller to ned i den del, da valgmulighederne er mange. Det kan dog godt være lidt svært at navigere rundt i.

For hver gang du vinder et ræs eller udføre en anden opgave, så er der præmier at få. Du kan enten være heldig at få nye biler og minifigs, men du får som regel altid penge for de ting du laver. Pengene kan du bruge i en shop, hvor der er mulighed for at købe biler, minifigs, tilbehør osv. Hvis ikke du lige gider at spille spillet, så kan du altid købe dig til spillets valuta for rigtige penge, men hvor er det sjove lige i det?

LEGO 2K Drive er et rigtig lækkert bilspil. Uanset alder, kan man kaste sig ud i at køre ræs, og stige i ranglisten for at blive den ultimative racerkører og vinde Sky Cup trofæet. Alt det fede ved Lego, finder du her. Lige fra de sjove øjeblikke som Lego er kendt for, og helt ned til kreativiteten ved at bygge sine egne biler. De forskellige verdener er godt sat sammen, og mængden af indhold, byder op til mange timers sjov. Om du er barn eller voksen, spiller ingen rolle, da alt er let at gå til. Jeg håber selv at LEGO 2K Drive bliver til en serie af spil, da Lego indeholde så mange fantastiske verdener at kunne køre ræs i.

Mange tak til 2K Nordic for at gøre anmeldelsen muligt!

Spillet blev anmeldt på PlayStation 5.
Er også udgivet på Xbox Series X|S, Nintendo Switch og PC.

TL;DR
Vurdering:
Forrige indlægNaughty Dog arbejder på nyt singleplayer spil
Næste indlægKonsol udgave af Teardown annonceret
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
lego-2k-drive-anmeldelseLEGO 2K Drive er et rigtig lækkert bilspil. Uanset alder, kan man kaste sig ud i at køre ræs, og stige i ranglisten for at blive den ultimative racerkøre og vinde Sky Cup trofæet. Alt det fede ved Lego, finder du her. Lige fra de sjove øjeblikke som Lego er kendt for, og helt ned til kreativiteten ved at bygge sine egne biler. De forskellige verdener er godt sat sammen, og mængden af indhold, byder op til mange timers sjov. Om du er barn eller voksen, spiller ingen rolle, da alt er let at gå til. Jeg håber selv at LEGO 2K Drive bliver til en serie af spil, da Lego indeholde så mange fantastiske verdener at kunne køre ræs i.