Hvis man havde set den seneste PlayStation Showcase og håbede på noget nyt fra The Last of Us Factions, så blev man pænt skuffet. Men det er også netop grunden til at Naughty Dog tog til Twitter for at forsikre fans om, at de arbejder på fuld tryk og at spillet har brug for mere tid. Derudover kunne de også løfte sløret for noget andet!

At Naughty Dog ikke fik fremvist noget The Last of Us relateret, skuffede sikkert mange. The Last of Us Part II udkom i 2020, og allerede dengang skulle spillet have været udgivet med et multiplayer komponent tilknyttet, i samme stil som det første spil i serien. Men projektet voksede sig større, og i stedet kommer multiplayer delen, som et selvstændigt spil engang senere. Om det bliver i år eller næste år at “Factions” udkommer, vides ikke.

Men som man kan læse i deres Tweet, så arbejdes der også på noget helt andet. Indtil videre ved vi ikke hvad singleplayer spillet kunne være, som der annonceres her. Men de lover at vi snart får mere at vide om singleplayer spillet. Om det er mere af Uncharted, The Last of Us eller noget helt nyt, det bliver interessant at se.

The Last of Us Part II udkom i 2020 på PS4.