Vi har fakta arket omkring LEGO Dimensions så du kan se priser, indhold og udgivelses tidpunkt. Vi tror det bliver stort!

LANCERING: 2. oktober, 2015
UDGIVER: Warner Bros. Interactive Entertainment
UDVIKLER: TT Games
PEGI ALDERSMÆRKE: 7
GENRE: Toys to Life, Action-Eventyr
PLATFORME: Xbox One, Xbox 360, PlayStation 4, PlayStation 3, Wii U
PRISER:
Startpakke 799 DKK
Level Pack 239 DKK
Team Pack 199 DKK
Fun Pack 129 DKK

Hvad er LEGO Dimensions?

En mystisk og kraftig hvirvel dukker pludselig op i flere LEGO verdener og suger forskellige figurer fra DC Comics, Ringenes Herre og LEGO Filmen med sig. Batman, Gandalf og Graffititøsen kaster sig modigt ud i hvirvlen for at redde deres venner, og snart kæmper de for at redde hele LEGO menneskeheden.

Lad kreativiteten føre dig igennem et opbyggeligt spileventyr – rejs igennem ukendte verdener, og slå dig løs sammen med uventede allierede i kampen om at nedkæmpe den onde grev Vortech. Spil med forskellige minifigurer fra forskellige verdener i ét og samme LEGO videospil, og udnyt hinandens fartøjer og gadgets på helt nye måder. Skal Betjent Grum fra LEGO Filmen køre en tur i DeLorean-tidsmaskinen? Ja, hvorfor ikke? Skal LEGO Ninjago Masters of Spinjitsu kæmpe side om side med Wonder Woman … ja, tak! Gør dig klar til at bryde reglerne, for den eneste regel i LEGO Dimensions er, at der ikke er nogen regler.

LEGO Dimensions startpakke er alt, du behøver for at komme i gang – byg basen og start et fantastisk eventyr. LEGO Dimensions startpakke indeholder:

  • LEGO Dimensions videospil
  • LEGO Toy Pad
  • Klodser til at bygge LEGO portalen
  • 3 LEGO minifigurer (Batman, Gandalf og Graffititøsen)
  • LEGO Batmobilen

Saml de heltemodige minifigurer og tænd spillet for at sætte gang i eventyret. Følg herefter spillets byggeinstrukser til at samle de løse klodser til LEGO portalen, og placér konstruktionen på din LEGO Toy Pad. Du kan udvide eventyret med flere minifigurer, køretøjer, redskaber og nye niveauer ved at købe udvidelsespakker, som findes i tre typer. Du kan bruge en hvilken som helst minifigur sammen med lige præcis det køretøj eller redskab, du vil. Gå bare i gang – bryd reglerne!

Level Pack: Vil du udforske flere niveauer? Udvid spiloplevelsen med en Level Pack, der indeholder et helt nyt missionsbaseret spilniveau og en minifigur, et køretøj og et redskab, som du kan samle og bruge i spillet.

Team Pack: Vil du have den største samling? Få et dynamisk minifigur-par. Hver figur har sit eget køretøj eller redskab og sine egne unikke evner i spillet.

Fun Pack: Vil du have de bedste variationsmuligheder? Ekstra underholdning i en pakke, der indeholder en minifigur og et køretøj eller et redskab.

Vigtigste funktioner:

Ekstrem crossover. Det er første gang, at figurer fra nogle af de bedste brands i universet kan slå sig sammen i ét og samme LEGO videospil og kæmpe i andre verdener end deres egen. En mørk ridder, en troldmand og en LEGO mesterbygger rejser sammen ud af eventyrlandets vej, og det er bare begyndelsen…

Bliv ved med at udvide. Spillere kan købe ekstra udvidelsespakker og dermed udvide deres samling med en række af deres favoritbrands og skabe endnu mere vanvittige kombinationer.

Mere er bedre. Oplev markedets mest spændende og actionmættede spil, hvor du kan hente op til syv minifigurer, køretøjer og/eller redskaber ind i spillet ad gangen ved at placere dem på din LEGO Toy Pad.

Spil alene eller sammen med en ven. Du kan tage på en solorejse med din fantasi som eneste ledsager eller invitere en ven med på eventyret i et drop-in/drop-out-spil, hvor I arbejder sammen.

Starter Pack er langtidsholdbar. LEGO Toy Pad og videospillet i startpakken vil være kompatible med fremtidige udvidelsespakker i mange år. Som ethvert LEGO byggesæt er LEGO Dimensions et spilsystem med fremadrettet kompatibilitet – alt det, du køber i dag eller udbygger med i morgen, vil fortsætte med at virke.

Spillets handling:

I midten af LEGO Multiverse ligger der en gammel planet beboet af en ond forbryderkonge, Lord Vortech. Det siges, at den, der har kontrol over de grundsten, som denne planet er bygget på, har kontrol over alle i Multiverset. Lord Vortech har svoret, at han skal blive denne hersker, og han har derfor indkaldt en række figurer fra forskellige LEGO verdener, der kan hjælpe ham med at finde disse byggeklodser fra LEGO civilisationen. Nogle har accepteret. Andre har gjort oprør. Og kun ved fælles kraft kan de største LEGO helte stoppe ham.

En mystisk og kraftig hvirvel dukker pludselig op i flere LEGO verdener og suger forskellige figurer fra DC Comics, Ringenes Herre og LEGO Filmen med sig. Batman, Gandalf og Graffititøsen kaster sig modigt ud i hvirvlen for at redde deres venner, og snart kæmper de for at redde hele LEGO menneskeheden. I deres søgen efter vennerne kommer de til steder, der overgår deres vildeste fantasi, og de bliver hurtigt klar over, at Lord Vortech er i gang med at samle forbrydere fra de forskellige LEGO verdener, så de kan hjælpe ham med at opnå magten. I takt med at hans kraft vokser, blandes forskellige verdener sammen, figurer mødes på utænkelig vis, og alle grænser bliver nedbrudt. Vores helte må rejse igennem rum og tid for at redde deres venner, inden hvirvelvindene ødelægger hele LEGO® menneskeheden.

Medvirkende brands:

DC Comics
Ringenes Herre
LEGO Filmen
LEGO Ninjago
Tilbage til Fremtiden
Troldmanden fra Oz

Og endnu flere vil blive annonceret …

Udvidelsespakker i 2015

Level Packs : Marty McFly (Tilbage til fremtiden)
Team Packs: Kai & Cole (LEGO Ninjago)

Fun Packs:

Wonder Woman (DC Comics)
Cyborg (DC Comics)
Gollum (Ringenes Herre)
Gimli (Ringenes Herre)
Legolas (Ringenes Herre)
Emmet (LEGO Filmen)
Betjent Grum (LEGO Filmen)
Benny (LEGO Filmen)
DanseKat (LEGO Filmen)
Den onde heks (Troldmanden fra Oz)
Jay (LEGO Ninjago)
Nya (LEGO Ninjago)
Zane (LEGO Ninjago)

Flere Level Packs, Team Packs og Fun Packs vil blive annonceret inden spillets lancering 2. oktober.