Lego Marvel Super Heroes 2 har ramt konsollerne og her er alt det man ville forvente. Marvel’s filmiske univers er blevet større med årene og det samme er spillene. Her får du et spil fyldt med godt og vel, samtlige helte og skurke der findes i Marvel universet. Der er udkommet rigtig mange Lego spil de sidste par år og med det sagt, er der overhovedet plads til fornyelse? Eller er det bare den samme klods der rykkes rundt på? Vi har set nærmere på det klodsede-superhelte-eventyr.
Lego Marvel Super Heroes 2 fortsætter historien fra Lego Marvel Super Heroes fra 2013. Kang the Conqueror har planer om at overtage hele verdenen. Med kræften fra Infinity Stone of Time, gør det ham i stand til at samle den ultimative hær. Med stenen har han mulighed for at få fat på diverse skurke på tværs af multiuniverserne. Dette gør ham også i stand til at lave en by bestående af dele fra mange forskellige verdener samlet i én by, kaldet Chronopolis. Så nu må alle Marvel heltene stå sammen og kæmpe på tværs af universerne. Byen Chronopolis er nu ret fed at være i. Den er bestående af mange forskellige dele på tværs af Marvel universet såsom Manhatten, Asgård, Kree, Attilan og mange flere.
Har du spillet nogle af de andre Lego spil, der er udkommet de seneste år? Så er der ikke meget fornyelse her. Figurerne er alle rigtig godt lavet, med hver deres personlighed og stemmer. Byen man bruger det meste af sin tid i, er rigtig godt skruet sammen. Men her stoppe det unikke så. Missionerne er som du kunne forvente. Hent denne genstand, pas på ham her, skyd fjenderne, red Stan Lee, besejre den boss og så forfra.
Det er den samme gamle formel. Det virker uinspirerede, men er man vant til det og finder det underholdende, så er det jo fint. Men nogle ting er dog også blevet mere forvirrende end de plejer. Nogle puzzle udfordringer er så dårligt forklaret, at man kan stå som et stort spørgsmålstegn i nogen tid, før man endelig fatter hvad der foregår. Noget helt andet er kameraet, som har sit eget liv til tider. Specielt når man flyver kan kameraet ikke helt rette sig rigtig ind, som man er vant til. Det kan virke desorienteret og kunne sagtens have brugt nogle bedre tweaks. Men ikke noget der ikke kan rettes op på i en opdatering.
Med det sagt, er der da oså nogle ting der er ret så fedt og det er figurerne selv. Der er rigtig mange at lukke op for og her har vi nok den aller største besætning af helte og skurke samlet i ét spil. Det er tydeligt at mærke, at Marvel’s filmiske univers er indraget i spillet, da figurer som Black Panther, Captain Marvel og Guardians of the Galaxy spiller en større rolle. Alle figurerne er godt skruet sammen og deres historie er såmænd også rigtig interessante.
Spillet er dog fyldt til kanten med indhold af ekstra missioner og hemmelige figurer man kan lukke op for. Det giver rigtig meget ekstra spille tid, selv efter selve historien er klaret. Chronopolis er rigtig stor og fyldt med hemmeligheder, der er værd at tage på jagt efter. Så det her er ikke et spil man bare lige klare på et par timer og så er den færdig. Som altid kan man spille alle baner og missioner igen, men med langt flere Lego figurer at vælge imellem. Dermed giver det som altid, lidt mere til spillet også, da man så endelig kan komme hen til steder, der ellers var umulige før.
Lego Marvel Super Heroes 2 er et rigtig godt Lego spil. Men det er og bliver et Lego spil, som du kender det fra tidligere udgivelser. Gameplay er meget det samme, men ellers er her gemt et rigtig godt spil. Figurerne er mange og der forfærdelig meget indhold at komme efter, selv når historien er slut. Er du bare vild med Lego, så er den værd at gå i krig med. Hvis du har brug for noget fornyelse, så finder du ikke særlig meget her.