Så er Lenovo igen aktuelle med ny hardware. Det er modellerne ThinkPad P1 og ThinkPad P72. De bliver tilgængelige i Danmark i september så det er lige rundt om hjørnet.

ThinkPad P1 er navnet på Lenovos hidtil tyndeste og letteste mobile arbejdsbærbar, som tilbyder brugerne en sublim oplevelse både hvad angår udseende og ydeevne.

ThinkPad P1 kommer med et optimeret design, som blandt andet byder på glas touchpad, en optimering af tastaturet og premium software-komponenter, herunder:

Den nye ThinkPad P1 indeholder bl.a.: 

  • 8. Gen Intel® Xeon® og Core ™ -processorer
  • Med mulighed for NVIDIA Quadro P1000 eller P2000 grafikkort
  • 4K UHD-display
  • IR-kamera
  • 4TB M.2 PCIe lagerplads
  • Touchscreen

Udover lanceringen af ThinkPad P1 introducerer Lenovo også den nye ThinkPad P72. ThinkPad P72 er målrettet brugere, der har behov for en computer med en ydeevne i verdensklasse. ThinkPad P72 har en 17-tommer skærm og indeholder de nyeste 8. gen Intel Xeon og Core-processorer samt muligheden for installation af det mest kraftfulde NVIDIA Quadro-grafikkort, P5200- modellen. Derudover kan den fås med 6TB lagerplads, 128 GB hukommelse og 16 GB Intel Optane memory.

De nye modeller ThinkPad P1 og ThinkPad P72 vil være tilgængelige i Danmark i september. ThinkPad P1 kan fås til en vejl. pris på 21.460DKK, mens ThinkPad P72 kan fås til en vejl. pris fra 32.700DKK.

Find yderligere information om de nye produkter her