Naboerne er sure. Hunde gøer i miles omkreds. Stemmen er blevet så hæs, at ingen Hals kan rette op på det. Men det har været det hele værd. I går udkom Let’s Sing 2018 på PS4 og Wii – ja! Wii! Senere kommer spillet også til Nintendo Switch. Vi har spillet karaoke spillet på PlayStation 4, der byder på nogle fede numre og features. Hvordan har oplevelsen været, kan det anbefales og er det et trinbræt til The Voice? Det sidste er et nej, men få svaret på resten her!

I en del år har det været Singstar der har domineret den spilbare-karaoke genre på konsollerne. Men nu er Let’s Sing 2018 trådt på scenen og alle kan være med. Noget af det smarte ved spillet er, hvor tilgængeligheden. Har du en smartphone? Højest sandsynlig og så kan du nemlig springe direkte ud i det og skråle løs. Førhen var det de lidt dyre (eller billige) plastik mikrofoner man skulle anskaffe sig, for at kunne spille disse typer af spil. I Let’s Sing 2018 kan du stadig bruge kompatible mikrofoner til din PS4 eller Nintendo Wii, ligesom i de andre Let’s Sing spil. Men har du ikke det, kan du bruge din telefon.

Når du starter Let’s Sing 2018 på din konsol, så kan man finde en app på både iOS og Android. Den skal bare synkroniseres med din konsol og så er du klar. Du holder så bare din telefon som var det en mikrofon og så er det bare med at teste stemmebåndet. Du skal dog stadig bruge en controller, til at navigere i menuerne.

Der er masser af numre at vælge imellem og flere kan tilkøbes. Det er en blanding af nye og gamle numre, alle kombineret med de originale musikvideoer. Der er endda en dansk kunster på listen, Lukas Graham med nummeret “7 Years”. Men der er noget for enhver smag, lige fra de hurtige pop-numre og til de mere stilfærdige sange. Når du så har valgt et nummer, køre musikvideoen i baggrunden. Foran dukker sangteksten op med linjer under ordene. De er rangeret på skærmen, alt efter hvilket toneleje de ligger i. Så du skal som den seje rockstjerne du er, ramme de rigtige toner for at få point. Pro tip: Er du ikke glad for at synge, så kan du nynne højt. Virker ligeså godt.

I Let’s Sing 2018 finder du 4 forskellige modes, plus lidt ekstra. Der er Classic som går ud på at score så mange point som muligt. Det gælder i det hele taget om at ramme de rigtige toner og det hjælper rigtig meget, hvis man kender sangene i forvejen, da man hurtig kan snuble i ordene og man mister dermed point. Apropos at huske ord, er der TV hvor det faktisk gælder om at huske ord i teksterne. Under en sang, bliver skærmen utydelig og det samme gør en del af sangteksterne. Her skal du så synge de manglende ord og dermed få ekstra point, for hvert rigtig ord sunget. I Feat. kan man synge sammen med sin favorit sanger. Du fungere som en ekstra artist i den sang du vælger og dermed er du så featured i sangen, som man kender det fra mange af nutidens hits. Der skiftes imellem den rigtige sanger har tekster, så er det dig og nogle gange er det på samme tid. Den her er en personlig ynglings mode, da man virkelig kan trykke den af sammen med bla. Macklemore. Så er der Mix Tape som er helt ny i Let’s Sing serien. Her skal man battle imod en anden. Man får et udvalgt udsnit af en sang og først er det ene og så den anden der synger samme udsnit. Den der har gjort det aller bedst ud af 7 gange, har vundet.

Når du har sunget en sang i bare en af de forskellige modes, så lukkes de op i Juke Box. Den fungere nærmest som en playliste, bare med musikvideoerne. Den er rigtig god, hvis man nu f.eks. holder en fest og man har sunget en del, men bare vil have noget til at køre i baggrunden, så afspiller den alle sangene. Der er mulighed for at købe ekstra sange, skulle man ønske et lidt større udvalg. Pt. er der ikke forfærdelig meget at vælge imellem, men der skulle gerne komme meget mere til, med tiden.

Let’s Sing 2018 er for dig der har lyst til et sjovt party spil, der bringer alle sammen. Om du kan synge eller ej, spiller ingen rolle. Bare du er forberedt på et godt grin, når man står og rocker med til det ene hit efter det andet. Det er rigtig fedt med brugen af sin smartphone som mikrofon og dermed gør det spillet mere tilgængelig for alle. Der er en solid blanding af sange lige fra de lidt ældre til de der er mere oppe i tiden. Bliver du til en verdenskendt rockstjerne? Højest sandsynligvis ikke. Får du det forfærdelig sjovt af at skråle med? Helt sikkert! Kan klart anbefales herfra. . .  og nu trænger jeg til en halspastil.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSe den nye L.A. Noire trailer i 4K
Næste indlægGames with Gold for November annonceret
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
lets-sing-2018-anmeldelse-ps4Let's Sing 2018 er for dig der har lyst til et sjovt party spil, der bringer alle sammen. Om du kan synge eller ej, spiller ingen rolle. Bare du er forberedt på et godt grin, når man står og rocker med til det ene hit efter det andet. Det er rigtig fedt med brugen af sin smartphone som mikrofon og dermed gør det spillet mere tilgængelig for alle. Der er en solid blanding af sange lige fra de lidt ældre til de der er mere oppe i tiden. Bliver du til en verdenskendt rockstjerne? Højest sandsynligvis ikke. For du det forfærdelig sjovt af at skråle med, helt sikkert! Kan klart anbefales herfra. . . - og nu trænger jeg til en halspastil.