Logitech G, et af Logitechs brands (SIX LOGN) (NASDAQ: LOGI) og førende innovator af spilteknologier og spiludstyr, annoncerede i dag det ultimative esports-headset – nemlig det nye Logitech G PRO X 2 LIGHTSPEED Wireless Gaming Headset. Det nye PRO X 2 headset er designet og testet sammen med de bedste e-sportsudøvere og indeholder alle nye PRO-G 50 mm GRAPHENE drivers, hvilket både placerer det i toppen inden for gaming-lyd, og samtidigt gør det til et must-have-headset for både de mest kræsne og konkurrencedygtige spillere.
“Kernefilosofien i Logitech G Pro-serien er at skabe udstyr, der imødekommer de behov, professionelle e-sportsatleter og konkurrencedygtige spillere har,” siger Chris Pate, der er Principal Product Manager for Logitech G PRO-serien. “Med PRO X 2 har vi opnået et banebrydende præstationsniveau ved at redesigne vores PRO-G-drivere med Grafén lydteknologi. Med vores brug af Grapfén kan vi skabe en driver, der både er utroligt rigid og på samme tid næsten unaturligt let. Dette leverer hi-fi-lyd med ekstremt lav forvrængning, hvilket giver professionelle de nødvendige rammer til at yde deres maksimale potentiale, når de spiller.”
Inden for esport er klarhed i lyd og kommunikation afgørende faktorer, der har indflydelse på, om man vinder. At kunne høre det mindste lydsignal og kommunikere med sine holdkammerater gør hele forskellen. Den nye PRO-G GRAPHENE audio driver, er blevet præcisionskonstrueret med en 50 mm grafenmembran , kombineret med live edge suspension, der leverer fordybende lydbilleder som aldrig før. Den nye driver leverer forbedringer i lydgengivelsesnøjagtighed, giver tid til signalnøjagtighed og forvrængningsreduktion, hvilket gør det muligt for spillere både at identificere lydobjekter mere tydeligt, men også hurtigere at skelne deres placering, når objekter bevæger sig i forhold til spilleren.
Udover en helt ny PRO-G GRAPHENE audio driver, byder PRO X 2 på store forbedringer i forhold til det nuværende PRO X Wireless Gaming Headset, herunder:
- Robuste forbindelser – Forbered dig på enhver situation med forbedrede LIGHTSPEED trådløse Bluetooth og kablede forbindelser (3.5 mm Aux). LIGHTSPEED leverer nu trådløst i PRO-kvalitet med op til 50 timers brug på en enkelt opladning og en konsekvent robust trådløs forbindelsesrækkevidde på op til 30 meter.
- Prisvindende PRO-design – PRO X 2 er designet til og i samarbejde med professionelle gamere og har en slidstærk letvægtsramme af aluminium og stål og suveræn komfort med et roterende, slidstærkt hængsel samt udskiftelige ørepuder i kunstlæder og velour.
- Kommuniker med selvsikkerhed – 6 mm cardioid mikrofon på en aftagelig boom arm med avancerede Blue VO!CE software filtrere gennem G HUB for en klar og ensartet kommunikation.
- DTS Headphone:X 2.0 Surround Sound – Nøjagtig surround sound, med dybt fordybende lydlandskabsoplevelser, hjælper dig med at vide præcist, hvor dine modstandere er, før de finder dig.
Logitech G PRO-serien er udviklet under et unikt Design by Collaboration-program, som samler mange af verdens førende e-sportsatleter og hold for at udvikle nyt højtydende esportsudstyr, der flytter grænserne for innovation og præstation for at give dem konkurrencefordel.
“Jeg har altid følt, at Logitech G værdsætter min feedback og mening om produktudvikling, og det er derfor, at deres udstyr er det højest ydende og mest populære blandt de førende esportsatleter. Under udviklingen af G PRO X 2 Gaming Headset nød jeg den forbedrede komfort og fremragende mikrofon. I spillet var den nye Grafén driver en game changer, og det fik mig virkelig til at føle, at jeg havde en fordel i forhold til at vinde over mine konkurrenter,” lød det fra Oleksandr “s1mple” Kostyljev, Counter-Strike, Natus Vincere.
Helt fra begyndelsen af designprocessen samarbejder Logitech G med professionelle e-sportsudøvere for at få feedback, træffe vigtige beslutninger og lave tests for at forfine produkternes funktioner og design. Ved at implementere denne feedback i nye værktøjer og løsninger er Logitech G blevet den de facto standard og førende producent inden for professionel og kvalitetssikret esports gamingudstyr.
Priser og tilgængelighed
PRO X 2 LIGHTSPEED Wireless Gaming Headset er tilgængeligt fra midt juni på LogitechG.com samt på udvalgte markeder verden over for en vejledende udsalgspris på DKK 1.999,-. Besøg LogitechG.com/pro-x-2 for yderligere information.
Om PRO-serien
Logitech G PRO-serien er en prisvindende serie af headsets, mus og tastaturer i professionel kvalitet og er designet til at leve op til selv de mest krævende specifikationer fra verdens førende esportsatleter. PRO-seriens produkter er udviklet gennem et strigent Design by Collaboration-program og indeholder omhyggeligt udvalgte funktioner og innovationer for at opnår det absolutte højdepunkt af ydeevne, samtidigt med at de giver komfort hele dagen, som de professionelle gamere efterspørger.














