Det første Mafia spil udkom helt tilbage i 2002, og nu her 18 år senere, har vi et flot remake af spillet. Efter to efterfølgere, er vi nu vendt tilbage til der hvor det hele startede. Med Hangar 13, er spillet nu blevet bygget helt op fra bunden med det grafiske, nye stemmer og byen Lost Heaven har aldrig set bedre ud i Mafia: Definitive Edition. Gameplayet er noget nær det samme og dette gør sig også gældende for historien.

Ved første øjekast, er det svært ikke at være begejstret for et remake i form af Mafia: Definitive Edition. Da jeg selv var stor fan af originalen og havde brugt adskillige timer på PlayStation 2 versionen, så er det et kærkommen gensyn. Der er selvfølgelig også kommet lidt nyt i spillet i form af gameplay, karakterer og features, men det er kun med til at forbedre oplevelsen når man spiller som en hårdnakket mafia håndlanger. Vi har anmeldt Mafia: Definitive Edition på PS4 Pro, her er vores beretning fra Lost Heaven.

Lost Heaven – 1930’erne

Året er 1938. Den Store Depression er sat ind i landet, og alt er i en nedadgående spiral for byen Lost Heaven. Vi spiller som Thomas “Tommy” Angelo, der køre taxi i den store by. En dag mødes Tommy med en detektiv, hvor han her fortæller sin historie og relation til mafia familien Salieri. Her erklære han sig skyldig i mange af de forbrydelser han har begået sammen med familien og som har rødder helt tilbage til starten af 30’erne. Det er gennem disse fortællinger, at spillet finder sted og man kommer til at udføre en masse missioner, hvor af kun få, er på lovens side. Med et friskt pust af nye ansigter, såvel som gamle, er Mafia: Definitive Editions historie ret spændende at følge. Det er som et være med i et klassisk krimi drama, og det er i den grad ikke kedeligt.

Det hele udspiller sig i Lost Heaven, akkurat som i det originale spil, men langt mere detaljeret, for at kunne fortælle historien på en interessant måde. Missionerne du skal ud på i byen, er mere eller mindre lineær, og der er godt og vel kun få måde at gribe dem an på. Som oftest får du en mission fra f.eks. din crime boss Don Salieri, og køre så derhen til hvor missionen skal fuldføres, og så er det bare i gang.

Missionerne spænder bredt lige fra nogle få fyre der skal have nogle tæsk, en butiksejer som ikke har betalt beskyttelsespenge eller et hotel der skal sprænges i luften, så de andre mafia familier ikke får fingre i den. Der er masser af variation, og alt er med til at fortælle den grumme historie som Tommy har oplevet gennem årene. Ikke mindst hvordan han har formået at bevæge sig op af rangstien i Salieri familien.

Når man er håndlanger, så er vold rigtig svær at undgå. Ofte er svaret på ens problemer i missionerne, at lad ens våben føre ordet såsom almindelige pistoler, shotguns, sniper rifler eller bare ens gode gamle næver. Selv kampsystemet, når det kommer til 1v1 med fjender, virker faktisk udemærket. Man kan undvige når timingen er helt rigtig, og efter nogle gode håndmadder til modstanderen, kan man aktivere et takedown, hvor Tommy giver den gas på forskellige brutale måder.

Byen, detaljer og politiet!

Spillet er fyldt med detaljer. Bilerne passer perfekt ind i 30’er stilen, når man høre radio får man leveret nyhedder lige fra baseball kampe til nyt om Den Store Depression osv. Selv når man går rundt indenfor i bygninger, er der altid et eller andet der fanger ens øje. Man kunne godt have håbet på den populære Photo Mode så man kunne nærstudere genstande, men forhåbentlig kommer den på et senere tidspunkt.

Detaljer er der i den grad også i de forskellige karakterer du møder i spillet. Stemmeskuespillet passer perfekt til de enkelte figurer og ikke mindst deres motion capture, som i den grad er mileskridt bedre i forhold til da spillet udkom for over 18 år siden. Ansigternes animationer er også blevet bragt til live med skuespillernes mimik, hvilket kun gør at man føler sig endnu mere engageret i spillets historie og verden.

Selve byen er en lille skønhed i sig selv. Uanset om man udføre missioner om dagen eller natten, så fremstår Lost Heaven altid smukt. Der er masser af steder at beundre lige fra et lille Chinatown destrikt, til broen der kæder dele af byen sammen. Helt kliche kan man sige at byen føles levende. Der er mennesker på gaden, altid trafik og politiet dukker også op med jævne mellemrum.

Hvad angår bilerne, så er de ikke særlig hurtige. Langt de fleste kan være lang tid om at komme op i fart. Men det varierer selvfølgelig fra køretøj til køretøj. Det kan dog være specielt frustrerende, når det kommer til jagt missioner, hvor du skal sætte efter en anden bil, og det kan her virke som en evighed, før man indhenter den.

Når det kommer til politiet, så har de altid haft en mindre rolle i Mafia spillene og dette har de også i Mafia: Definitive Edition. Køre du for hurtig og de ser dig gøre det, så kommer de efter dig. Først for at give en bøde, men fortsætter du vanvidskørslen, så bliver det fængsel eller et par skud til hovedet. Men du kan som altid undgå det, ved at sætte et stop på speedometret, så du altid køre det tilladte, men hvor er det sjove i det?

Vil man bare gerne drøne rundt i gaderne og fri for missioner, kan man hoppe ind i Free Ride. Her kan du rigtig udforske byen på egen hånd, men udover det, er der ikke synderlig meget at komme efter. Du kan samle på biler, finde collectibles og udføre mindre opgaver. Men når man kommer direkte fra grundspillet med en spændende historie og fyldt med opgaver, så virker Free Ride lidt tomt til sammenligning.

Man må i den grad sige at Hangar 13 har lavet et remake, der kan få en hver gammel Mafia fan begejstret. Mafia: Definitive Edition er virkelig godt lavet og alle områder af originalen, er uden tvivl blevet bedre. Spillet fuldender også trilogien, så man nu kan anskaffe sig alle 3 spil i Mafia: Trilogy pakken og det burde man virkelig gøre. Mafia: Definitive Edition er spækket med detaljer og har en rigtig god historie.

Mafia: Definitive Edition blev anmeldt på PlayStation 4 Pro.

Er også ude nu på Xbox One og PC.

Tak til 2K Games og Hangar 13 for at gøre anmeldelsen mulig.

TL;DR
Vurdering:
Forrige indlægThe Red Lantern har fået udgivelses dato
Næste indlægSe det første Black Legend gameplay
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
mafia-definitive-edition-anmeldelseMafia: Definitive Edition er et fedt spil for enhver mafioso. Spillet har en utrolig god og fængende historie, og man føler sig godt underholdt i Tommy's fortællinger. Gameplayet har ikke ændret sig meget fra det originale, men her er der bestemt ikke meget at klage over. Styringen kunne være lidt bedre, det samme gælder Free Ride mode som føles lidt som en eftertanke. Men ellers er spillet i den grad et kig værd, hvis man er til denne type af spil. Vi er ihvert fald vilde med!