Vi kunne fornylig bringe nyheden om at Mafia Trilogy er på vej fra 2K Games og Hangar 13. Med en kort teaser og mere info om trilogien i næste uge, har vi allerede fået nogle lækre nye screenshots.

I disse nye billeder fra Mafia Trilogy, kan vi se den store udvikling i den grafiske afdeling. Det visuelle er virkelig imponerende og det ser ud til at det første Mafia spil, som udkom i 2002, har fået et direkte remake.

2K Games og Hangar 13 har genskabt Mafia fra bunden og er blevet bragt op til de grafiske præstationer der er at finde på nutidens platforme. Man kan se at der er lagt masser af kærlighed og detaljer i spillet.

Indtil videre må du nyde billederne herunder og vi bringer mere info i næste uge om Mafia Trilogy.