Sammen med DLC pakke 2 kommer også en opdatering, så 200cc bliver muligt i Mario Kart 8. Begge kommer den 23. april. Mario Kart 8 DLC Pack 2 skal købes og giver flere baner, figurer og køretøjer i Mario Kart 8. Opdateringen kan du derimod downloade helt gratis til din Wii U, hvis du har adgang til Internettet.

Mario Kart 8 DLC Pack 2 indeholder:

  • 3 nye figurer: Villager, Isabelle og Dry Bowser
  • 4 nye køretøjer: Bone Rattler, City Tripper, Streetle og P-Wing.
  • 8 nye baner:
  • Animal Crossing: En bane med inspiration fra Animal Crossing-spillene. Banen veksler naturligvis mellem alle årstiderne.
  • Big Blue: En opdateret version af racerbanen Big Blue fra F-ZERO-serien.
  • Super Bell Subway: Her kører du under jorden i en tunnelbane. Pas på togene!
  • Wild Woods: Kør både op og ned i et gigantisk træ, der befolkes af både Toads og Shy Guys.
  • Baby Park (GCN): HD-version af Baby Park fra Mario Kart: Double Dash! Forbered dig på kaos!
  • Cheese Land (GBA): HD-version af Cheese Land fra Mario Kart: Super Circuit. Ostetema og en sulten kæmpe, Chain Chomp.
  • Koopa City (3DS): HD-version af Koopa City fra Mario Kart 7. Kør gennem en regnfuld, neonoplyst by.
  • Ribbon Road (GBA): HD-version af Ribbon Road fra Mario Kart: Super Circuit. En utroligt smuk og detaljeret bane.

Mario Kart 8-opdateringen indeholder følgende:

  • En ny klasse, 200cc, lægges til alle Grand Prix (du skal dog først have gennemført 150cc, inden 200cc dukker op), VS Race samt Online.
  • Understøttelse for flere amiibo. Wario, PAC-MAN, Olimar, Bowser, Sonic, Toad, Villager, Rosalina og Mega Man vil låse op for nye køredragter til dine Mii-figurer.