Mario & Sonic at the Sochi 2014 Olympic Winter Games er ikke den korteste titel jeg har set på et spil når de to klassiske figurer tager dig med til byen i Rusland, som arrangerer de olympiske vinterlege 2014. Deltag i klassiske sportsgrene som alpint skiløb. Eller hvad med discipliner indenfor kunstskøjteløb og snowboard? Snowboard Slopestyle er for første gang med i et Mario & Sonic-spil.
En anden nyhed er, at du nu kan bruge Wii U GamePad og Wii Remote Plus sammen for at få mere dybde og oplevelse med i spillet. I Curling kan du f.eks. bruge skærmen på Wii U GamePad til at planlægge din strategi, inden du begiver dig af med at sende din curlingsten på vej med Wii Remote Plus.
Ud over de klassiske sportsgrene indeholder spillet Dream Events, hvor du kan gøre ting som ville være umulige i virkelighedens sportsgrene. Det vil du opleve, hvis du tester Winter Sports Champion Race, hvor du i rasende fart drøner ned ad en bane med konstant skiftende vejr. Desuden skal du her forberede dig på undervejs at skifte hurtigt mellem ski, skøjter, snowboard og bobslæde. Utroligt underholdende!
Snowball Scrimmage finder du også i Dream Events, hvor du skal kaste snebolde på dine modstandere. Og i Snow Day Street Hockey spiller du hockey.
Legends Showdown Mode lader tyve figurer i spillet gå sammen for at gennemføre fem niveauer, hvor bosser skal besejres. Inden for hver disciplin er det op til dig at vælge en figur, der egner sig til netop denne disciplin. Får du succes i alle udfordringerne, vinder du det eftertragtede Legend Trophy.
Holder du af at spille sammen med andre, finder du Action & Answer Tour, som er en form for quizsportsprogram, hvor op til fire spillere kan udfordre hinanden i diverse mini-spil. Her gælder det om at reagere hurtigt og have en skarp observationsevne.
Til sidst et par ord om den nye onlinefunktion, Worldwide VS, som lader dig udfordre spillere i hele verden i fire sportsgrene: Freestyle Ski Cross, Snowboard Cross, Short Track 1000m (Speed Skating) og Winter Sports Champion Race. Hver gang du vinder en konkurrence i Worldwide VS, tager du en medalje hjem for dit land. Så hjælp gerne Danmark i top på spillets rangliste!
Mario & Sonic at the Sochi 2014 Olympic Winter Games udkommer 8. november til Wii U














