Der er ikke den store forskel på udseendet af en gamerbærbar så titelbilledet er af dere vilde gamingstol Predator Thronos Air. Den er ikke prissat endnu. Så er der opdateret så bl.a. Predator Triton 500 fås nu med lynhurtig 300 Hz skærm. Der er også nye skærme bl.a. Nitro XV273 X skærm har Full HD opløsning (1920×1080) med op til 240 Hz High Frame Rate, DisplayHDR™ 400 og IPS native 5ms samt G2G 1ms (0,1 ms min.) responstid. Nedenfor er mere:

Acer introducerede i dag Predator Triton 300 gaming-bærebare, en Predator Triton 500 med en 300 Hz skærm og Predator Thronos Air gaming-stol. Predator Triton 300 udvider Triton-udvalget med en prisoverkommelig løsning til mainstream-gamere, som sætter pris på tynde og lette design. Predator Thronos Air gaming-stolen giver gamere en sjov og fordybende oplevelse, hvor gameren kan for alvor leve sig ind i spillet på deres helt egen “battle station”.

”Predator Triton 300 fuldender Triton-serien af gaming-bærebare og giver hele spektret af muligheder for gamere, der går efter tyndt og let udstyr,” sagde Peter Kaic, Product Business Unit Director hos Acer Nordics. “Efter den fantastiske modtagelse af Predator Thronos har vi skabt Predator Thronos Air, som vil give flere gamere mulighed for at opgradere deres gaming-miljø til en helt igennem fordybende oplevelse.”

Den tynde og lette Predator Triton 300 leverer den rigtige blanding af størrelse og kraft

Predator Triton 300 er den nyeste tilføjelse til den tynde og lette Triton-serie, som drives af Windows 10. Det er den perfekte blanding af ydeevne og funktioner, alt sammen pakket ind i et slankt design, som giver den et æstetisk smukt udtryk. Med sine kun 2,3 kg har dens aluminium-chassis det samme afdæmpede matsorte design fremhævet med blåt lys og samme detaljer, som også findes på andre Predator bærebare pc’er.

Op til en 9. generations Intel® Core i7 processor er parret med en NVIDIA® GeForce® GTX 1650 GPU og 16 GB DDR4 2666 Hz hukommelse (kan opgraderes til 32 GB). Til massive mængder af spillagring understøtter den op til to 1 TB PCIe NVMe SSD’er i RAID 0 og en op til 2 TB harddisk. Killer Wi-Fi 6 AX 1650 sammen med Killer Ethernet holder spillet i gang hurtigt og uden forsinkelser.

En klar 15,6” Full HD IPS skærm med smalt rammedesign inkluderer en 144 Hz opdateringshastighed og en overdrive-svartid på 3 ms, der giver en realistisk grafik og forbløffende farver, der fremhæver enhver detalje og bringer spil til live. Fordybende lyd leveres med Waves Nx®, som anvender banebrydende fysisk modellering til at levere en realistisk og overbevisende lytteoplevelse ved reelt at efterligne svært avancerede højttalere i et perfekt akustisk behandlet rum.

Tastaturet har zoneopdelt RGB-belysning, dedikeret turbo og Predator Sense-taster. Derudover har WASD-tasterne, piletasterne og de dedikerede taster en konkav form og er gennemsigtige for større brugervenlighed.

Predator Triton 300 har det samme overlegne termiske design som alle andre Predator bærebare, herunder dobbelt blæser med Acers 4. generations AeroBlade™ 3D metalblæserteknologi, CoolBoost™ teknologi og strategisk placerede indsugnings- og udblæsningskanaler.

Predator Triton 500 fås nu med lynhurtig 300 Hz skærm

Nu med en lynhurtig 300 Hz 15,6” Full HD skærm er Predator Triton 500 en kraftfuld gaming-bærebare, som er blevet slanket ned til en tykkelse på bare 17,9 mm, og som vejer 2,1 kg. Den har et holdbart chassis helt i metal og smalle rammer på kun 6,3 mm, som giver en imponerende body-to-screen ratio på 81%. Den slanke Triton 500 kan nemt glide ned i en rygsæk eller en taske, men så snart den lukkes ud og tændes, udnytter den ydeevnen på op til 9. generations Intel Core i7 processoren og bliver til et regulært kraftcenter.

Predator Thronos Air gaming-stol – Acers nyeste gaming-hule

Predator Thronos Air, Acers nyeste gaming-”stol”, er den perfekte gaming-hule til hardcore entusiaster. Stålstrukturen inkluderer en stol, et modulopbygget skrivebord og en skærmarm. Den omslutter gameren i et komfortabelt indkapslende cockpit, der er perfekt til fuldstændig totalfordybelse i kampen. Det turkisblå lys udsender et cool skær, der er perfekt til gaming.

Stolen kan justeres i forskellige vinkler (130 grader inde i kabinen og 180 grader uden for kabinen) for maksimal komfort. Den inkluderer endda en massagefunktion, så gameren kan slappe af efter intense spilsessioner. Skrivebordet inkluderer et justerbart tastatur og en bakke til musen, som sikrer behagelig tastning uanset siddevinkel. En fodstøtte holder fødderne hævet.

Skærmarmen kan holde op til tre skærme og kan hæves og sænkes manuelt med en håndtag, som er praktisk placeret lige under det midterste skærmstativ. Derudover kan der placeres et kamera lige over den midterste skærm, hvilket gør det nemt at live-streame til YouTube, Twitch eller Mixer.

For at holde området pænt og ryddeligt er der placeret en platform til en kraftig gaming-PC bag stolen, og et kabelhåndteringssystem holder ledninger og kabler pænt af vejen. Derudover tilbyder Acer en lang række tilpasningsmuligheder og opgraderinger, som f.eks. en sædestabilisator til at forhindre at sædet bevæger sig rundt under spillet, en kopholder, en hovedtelefonholder, en USB-hub og et kamera.

Priser og tilgængelighed

·         Predator Triton 300

o   Oktober 2019

o   Priser fra: DKK 9.499

·         Predator Triton 500

o   November 2019

o   Priser fra: DKK 17.299

·         Predator Thronos Air

o   Q4 2019

De nye Nitro-skærme er kompatible med NVIDIA® G-SYNC® og giver som standard mulighed for VRR (Variable Refresh Rates), når de er forbundet med NVIDIA GeForce® GTX 10-seriens og RTX® 20-seriens grafikkort, hvorved man undgår skærmrivning og minimerer forsinkelser. Disse nye IPS[1] skærme har også Adaptive-Sync-teknologi for at imødekomme gameres behov for gaming med høj opløsning gennem en svimlende hurtig svartid på op til 1ms og VRB (Visual Response Boost), som giver et jævnt, rivningsfrit gameplay.

Nitro XV3-serien benytter Acers seneste Agile-Splendor teknologi, som anvender paneler med både hurtige flydende krystaller og 99 % sRGB bred farveskala. DisplayHDR 400-certificerede skærme leverer ultrahurtige svartider på op til 1ms VRB (Visual Response Boost), hvilket sikrer helt skarpe, sløringsfri billeder, fremragende farvegengivelse og mere realistiske og naturlige billeder. Med en opdateringshastighed på op til 240 Hz vil gamere blive benovede over den forbedrede visuelle fluiditet og den krystalklare grafik.

Acer Nitro gaming-skærmene fås i fire konfigurationer; to 27-tommers og to 24,5-tommers skærme:

·         Acer Nitro XV273U S 27” WQHD 165Hz

·         Acer Nitro XV273 X 27” Full HD 240Hz

·         Acer Nitro XV253Q X 24.5” Full HD 240Hz

·         Acer Nitro  XV253Q P 24.5” Full HD 144Hz

Alle skærmene har Acer Game Mode, otte forudindstillede visningstilstande for at optimere den visuelle oplevelse for fire forskellige typer af indhold: Action, Racing, Sport, Bruger, Standard, ECO, Grafik og Film. Denne unikke funktion kan nemt tilgås via en genvejstast eller OSD- (On Screen Display) indstillingsmenuen. Den indbyggede Black Boost giver gamere mulighed for at vælge mellem 11 indstillingsmuligheder for sorte-niveauer til optimering af den visuelle fordel og til tydeligt at kunne få øje på fjender, gå i dækning og komme nemmere rundt i svingene på en racerbane.

Acer VisionCare™ med flimmerfri, BlueLightShield, ComfyView og lysdæmpende teknologier gør det mere behageligt at se på skærmen, når man gamer i mange timer i træk. Acer Nitro XV3-serien har også et ergonomisk udformet stativ, der giver mulighed for at drej og vippe skærmen med 20 grader, så gamere altid kan finde den ideelle betragtningsvinkel. Den fleksible design muliggør, at skærmen kan hurtigt afmonteres fra stativet, så den kan VESA-vægmonteres og frigøre plads på skrivebordet.

Priser og tilgængelighed

·         Acer Nitro XV273U S 27” WQHD 165Hz

o   Januar, priserne vil blive offentliggjort senere

·         Acer Nitro XV273 X 27” Full HD 240Hz

o   September, DKK 3.349 / NOK 4.495 / SEK 4.790 / EUR 449

·         Acer Nitro  XV253Q P 24.5” Full HD 144Hz

o   Oktober: DKK 3.199 / NOK 4.295 / SEK 4.490 / EUR 429

·         Acer Nitro XV253Q X 24.5” Full HD 240Hz

o   November: 2.599 / NOK 3.449 / SEK 3.690 / EUR 349