Aliens, fede våben og farverige eksplosioner der får dine øjne til at smelte! Housemarque har gjort sig særdeles bemærket de seneste år, med spil der byder på interessante koncepter og visuel storhed. Med spil som Outland, Dead Nation og Resogun på resuméet, er der seneste tiltag et must for folk der elsker sidescrollers. Matterfall byder på ægte arkade-action der er let at tage op og få i krig med. Spillet udkom i denne uge eksklusivt på PlayStation 4 og vi har brugt mange timer på at skyde aliens og bruge power-ups!
Matterfall er en platform-action-shooter sat i et univers der ikke er meget forskellig fra de andre spil af samme udvikler. Hele verdenen søger et nyt hjem blandt stjernerne, men rumvæsner truer menneskehedens eksistens med em substans kaldet “Smart Matter”. Du er den eneste der kan komme truslen til livs og påtager dig rollen som Avalon Darrow. Udstyret med våben og diverse hjælpemidler du finder undervejs, skal du destruere alt på din vej.
Housemarque er kendt for deres specielle grafiske stil og fede action gameplay, og Matterfall er ingen undtagelse. Selvom spillet ikke er særlig lang og faktisk kan klares på få timer, er det bestemt ikke kedelig. Du hopper rundt fra platform til platform og nedlægger et utal af fjender der dukker op på din vej. Man er hele tiden på dupperne, da hele skærmen kan være plastret til med fjender. Her er det også man skal tænke taktisk, med at tage fjender ned først der er til mindre fare end andre. Avalon har et dash angreb, der kan midlertidig lamme fjender, så man hurtig kan skyde dem.
Power-ups og sekundær våben, er også med til at give den ekstra vinkel, så du bedre kan håndtere hæren af fjender der pludselig dukker op. Der er en god variation i udfordringer på tværs af de 12 baner. Udover at nedlægge fjender, er der også mennesker der skal findes og befries. Det hele tæller i din endelige score, da der for hver bane også er leaderboards der viser hvem der er bossen.
Men når man så er færdig med spillet, hvad er der så? Desværre ikke så meget, da man hverken har inkluderet nogle ekstra spiltilstande. Det ville have været rart med f.eks. en survival eller arkade mode. Du kan altid forsøge dig med at kravle op af leaderboarden, men har man ikke den interesse, så er der ikke så meget at komme efter.
Noget af det der er rigtig fedt ved Matterfall er den grafiske stil og ikke mindst musikken. Musikken er som man kunne forvente af en sidescroller af denne kaliber og det passer så godt sammen. Lydeffekterne er også rigtig godt skruet sammen.
Matterfall er for dig der har brug for et hurtig fiks. Den er god til at give en arkadeagtig følelse og det kaotiske action, kan være rigtig vanedannende. Det skuffer lidt, at der ikke er meget mere end hvad der er og at spillet er hurtig overstået. Men for hvad det er, er det rigtig godt.