For første gang nogensinde får et Mario Kart-spil adgang til hestekræfter repræsenteret af et bilmærke fra virkelighedens verden! 27. august kommer en opdatering til Mario Kart 8, hvor du vil kunne downloade tre Mercedes-Benz-biler: den moderne Mercedes-Benz GLA, den ældre, klassiske 300 SL Roadster og så den legendariske Silver Arrow fra 1930’erne.

GLA-modellen kommer med et særligt hjuludvalg, men alle tre modeller kan udstyres med forskellige hjul og hangglidere, ligesom alle de andre modeller i spillet. Dette nye indhold kommer på samme dag, som vi kan fejre 22 års jubilæum for den japanske release af det originale Mario Kart-spil, Super Mario Kart, som udkom den 27. august 1992 til Super Nintendo.

I perioden 27. august og 23. september vil Nintendo og Mercedes-Benz afholde en ”Mercedes Cup”-turnering online i Mario Kart 8. Alt, du skal have for at deltage, er en Wii U,Mario Kart 8, internetforbindelse og have downloadet Mercedes-Benz-bilerne. Adgang til Mercedes Cup vil være at finde i spillets ”online tournament”-sektion i dit Mario Kart 8.

 Udover Mercedes Benz-bilerne indeholder opdateringen følgende:

·         Spillerne får mulighed for at se banekortet på tv-skærmens, mens de kører

·         Adgang til statistik, fx hvor mange mønter, der er indsamlet, hvilken figur, der er valgt oftest og meget mere

·         Spillerne vil kunne ændre også i andres Mario Kart TV downloaded highlight reels”, så fx fokus ændres til en ny figur

·         Menuen efter hvert løb bliver opdateret til at vise ”Next Race” og herefter ”Watch Highlight Reel”

·         Spillet husker dine seneste gokart-indstillinger, også selvom du har slukket din Wii U

·         Stabiliteten i spillets onlinefunktion opdateres og forbedres