Tid til at dyste om OL-medaljer! Konkurrér i over 17 sportsgrene i Mario & Sonic at the Rio 2016 Olympic Games, der udkommer til Wii U den 24. juni. Over 30 spilbare figurer fra Marios og Sonics spilserier er repræsenterede. Du kan også vælge at spille som din Mii-figur samt at indsamle mønter og ringe for at låse op for nye dragter til Mario, Sonic og deres venner.

En nyhed er spilfunktionen Duel Event. Rugby, fodbold og beachvolley er de tre sportsgrene med sit eget Duel Event. Og der er drøn på Duel Event, med velkendte genstande som Bullet Bills og Chaos Emeralds kan du regne med at opleve nogle kaotiske multiplayerkampe! I Duel Events anskaffer du dig Duel Points ved at være effektiv på banen. Spiller du fx Rugby, gælder det om at tackle så meget som muligt og føre bolden over mållinjen.

Konkurrér også i boksning, bueskydning og 100 meter løb, hvor du bruger Wii U GamePad til soloplayer eller Wii Remote i multiplayer. Desuden bliver det også muligt at stille op i rytmisk sportsgymnastik i dette spil.

En anden ny spilfunktion er Heroes Showdown, som kan låses op gennem enten at vinde guld individuelt eller som en del af et team i mindst 17 sportsgrene, eller vinde bronze mere end syv gange i turneringer. I Heroes Showdown mode går du med i Team Mario eller Team Sonic og kæmper så mod det andet team. Sportsgrenene udvælges tilfældigt, så det gælder om at være allround her.

Ved at bruge amiibo i dette spil kan du låse op for flere turneringer. Du skal dog have spillet 25 normale turneringer for at kunne låse op for amiibo-relaterede turneringer. Med Sonic amiibo låser du op for The Sonic League, hvor din Mii konkurrerer mod figurer fra Sonics univers – og Mario amiibo giver således adgang til The Mario League. Vinder du i disse særlige turneringer, kan du låse op for hhv. en Sonic- eller Mario-dragt. Du kan også bruge andre amiibo-figurer og så får du enten mønter eller ringe, som du kan bruge med chancen for at låse op for flere dragter.

Mario & Sonic at the Rio 2016 Olympic Games lanceres til Wii U den 24. juni.