Metal: Hellsinger blev på GamesCom 2022 kåret som det mest ventede til PC. Samtidig er demo’en blevet hentet mere end 1 million gange på Steam. Udgivelsen var 15. september så nu har vil ikke alene haft mulighed for at prøve spillet sammen med udviklerne The Outsiders godt hjulpet udgiverne Funcom på GamesCom, men også at have meget længere tid til at spille for at kunne lave denne anmeldelse.

Metal: Hellsinger er en first person shooter der foregår gennem flere områder i helvede. Du er vores heltinde i skikkelse af en fortabt sjæl der af Den Røde Dommer, Djævelen selv, har været holdt indespærret i et magisk fængsel. I Helvede tager de det du elsker mest fra dig og vores heltinde som kendes som The Unknown har fået frataget sin stemme. Den har hun tænkt sig at få tilbage alt imens hun trækker et blodigt spor gennem Helvede, akkompagneret af heftige metal rytmer. Historien fortælles indlevende af Troy Baker, som du måske kender som Joel Miller fra The Last of Us Part II eller Batman i nogle af LEGO-animationsfilmene. Det gør han rigtigt flot og det giver nogle indlevende mellemsekvenser.

Spilmekanikker er tilsvarende hvad du kender fra mange andre shootere. Der er ikke den helt store forskel her. Du kan forskellige våben du kan skifte mellem og skal skyde på alt hvad der bevæger sig eller lyser mistænkeligt. Der er oversigter med fjender og det hele foregår i et afsindigt tempo. Det er som at være tilbage sammen med Doom Guy og slagte den ene dæmon efter den anden. Det er i sig selv en sikker vinder. Metal: Hellsinger har så inkluderet en mekanik hvor du optjener Fury når du dræber fjender i takt til musikken. Frygt ikke hvis du som jeg har begrænset rytmisk sans. Der er både en solid takt i musikken samtidig med at dit sigtekort lyser op i takt med musikken. Så uanset hvad du er komfortabel med så skal du nok får styr på det.

Du optjener Fury ved at dræbe i takt til musikken. Hvert niveau giver en faktor til den skade du gør på fjenderne. Du kan maksimalt opnå x16 og de bliver altid fordoblet. Så 2, 4, 8 og 16 er det du opnår som du dræber og lemlæster i takt til musikken. Ikke nok med at du opnår Fury så skifter musikken også karakter. Når du spiller på Fury x1 så er det ikke anden end en grundrytme. Som du optjener mere og mere Fury så bliver hele lydbillede også mere fyldigt. Det er som om at lyden svulmer og vokser som du slagter dæmoner. Hemmeligheden for at have succes er at holde Fury x16 kørende så længe som muligt. Dræber du ikke fjender eller sker det ikke i takt til musikken stå drænes Fury. Der er et stort incitament til at holde Fury kørende fordi så har du både maksimal skade og så har du også det fedeste lydspor. Du er aldrig i tvivl om når du rammer x16 for så kommer sangen med.

For at oplevelsen bliver så indlevende som muligt så er der også integration til Razer Chroma RGB. Så ikke nok med at du har lydsiden så har du også hele stemningsbelysningen. Det er også fedt. Jeg er i gang med at anmelde Razer Strider Chroma og effekten er super. Det virker som om du enten er til en koncert eller er på en rejse gennem helvede. Gennem denne rejse får du også flere våben selvom jeg godt kunne ønske mig mere. Der er så en større og større variation af fjender som du rigtigt kan udnytte din Fury x16 og din super når den er fyldt op. Hver af de forskellige områder har selvfølgelig sit helt eget lydspor som du skal lære rytmen på.

Metal: Hellsinger er en fusion af Doom og Rock Band. Det hektiske tempo bindes sammen med Fury og et lydspor der svulmer sammen med handlingen. Hvis du i forvejen er både til metal og en gedigen shooter så rammer Metal: Hellsinger alt det man kan ønske sig. Der er masser af genspilværdi og sværhedsgrader for enhver.

Tak til MI5 Commucation og Funcom for at gøre den anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægWorld of Warships sender 2 heldige ud på de 7 have
Næste indlægCoD Modern Warfare II beta belønninger
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS5. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
metal-hellsinger-anmeldelseMetal: Hellsinger er en fed fusion af Doom og Rock Band.