Metro Redux på vej til Nintendo Switch

0
318

Deep Silver og 4A Games har i dag annonceret udgivelsen af Metro Redux på Nintendo Switch. Fra næste måned kan du spille Metro 2033 og Metro: Last Light hvorend du er.

Metro Redux byder på to spil i én pakke. Begge spil er remastered og selvom de nu udkommer på en mindre maskine i forhold til andre platforme, er al DLC til Last Light, survival og spartan play styles, stadig at finde her. Du får hele pakken og har du en Nintendo Switch og gerne vil dykke ned i spillene, så er tiden snart inde.

Deep Silver har bekræftet at Nintendo Switch udgaven af Metro Redux er lavet in house, og at 4A Games har fuld kontrol over spillene. Selvom de skulle være igang med et nyt spil i serien, så havde de lige overskud til spytte Metro Redux ud på Switch. Sådan!

Vælger man at købe Metro Redux fysisk, så kommer man ikke til at downloade det ene spil fra nettet. Begge spil, både Metro 2033 og Metro: Last Light befinder sig på det lille 16GB kort. Vælger man at købe spillene digitalt, så kan man også det og vælge hvilken man vil købe, eller begge.

Metro Redux udkommer på Nintendo Switch d. 28 Februar, 2020.