Efter en mindre forsinkelse fordi Minecraft i første omgang ikke gik gennem kvalitetssikringen hos Sony, så er Minecraft bekræftet til at udkomme på den amerikanske udgave af PlayStation Store i dag. Det bliver en billig omgang hvis du i forvejen har spillet PlayStation 3 udgaven og har et save game i PlayStation skyen, for så bliver prisen omkring 30 kr. Nye spillere til dette fænomen der har solgt mere end 54 million eksemplarer kan komme i gang på PlayStation 4 for 120 kr. Det bliver muligt at hente sine eksisterende save games ind og spille videre. PlayStation 4 udgavens verdener er 36 gange større end på PlayStation 3.