Mus og Kran er et spil for de mindste spillere som er aldersgruppen 4-7. Det kan spilles både alene eller med måske et større barn eller en voksen. Spillet er i stil tegnede kollager så det minder om en bog der bliver bragt til live. Selv kommer jeg til at tænke på Cirkeline. Hvis du ikke lige kan huske hvem det er så skal du være undskyldt for hun blev animeret i en række serier i perioden 1968 til 1971. Måske er de stadig nogle af sangene der hænger ved (Bim Bam Busse).

Nå men tilbage til Mus og Kran som har meget af den samme legende tilgang. Når der tales om skærmtid og hvornår børn skal have adgang til skærme, så kan det virke underligt med en spil som Mus og Kran rettet mod de 4 til 7-årige. Jeg blander mig ikke i børneopdragelse og konstaterer at Mus og Kran bygger på solide pædagogiske principper om at skabe og samarbejde. Der er gennem spillet en række opgaver der skal løses og selvom Mus og Krab tager den store stygge Skrotbisses skruetrækker så ender det med at de bliver gode venner.

Når du er igennem den første del, slutter Elektryne sig til de to venner. Elektryne kan som en anden Dr. Frankenstein får de ting som Mus og Kran bygger vagt til live. Det er kreativ leg hvor der ikke er noget facit. Du laver det du gerne vil med de elementer som du har i værktøjskassen. Så er det ellers bare afsted mod nye eventyr. Så med skruetrækkeren som en del af værktøjskassen er det bare afsted og at finde det næste stykke værktøj så du kan skabe endnu flere ting.

Mus og Kran er et rigtigt fint spil til den helt unge målgruppe. Det bygger på samarbejde og den naturligt lyst til at samle og skabe. Mus og Kran er et fint første spil til de yngste.
Vi har spiller på Nintendo Switch og det skulle komme til mobiler.
Tak til Those Eyes (Danmark) og Tobo Studio (Canada) for at gøre denne anmeldelse mulig.