NETGEAR, den førende producent på markedet af netværksprodukter til alle størrelser virksomheder, har i dag annonceret fire nye PoE+ Gigabit Ethernet Plus-switches, GS305EPGS305EPPGS308EP, og GS308EPP, som alle giver de bedste forudsætninger for at håndtere ethvert netværksbehov hos små og mellemstore virksomheder.

Små virksomheder enten på kontoret eller fra hjemmekontoret udvides i disse tider med flere Power over Ethernet IP-tilsluttede enheder såsom Voice-over-IP (VoIP)-telefoni, IP-kameraer til overvågning, WiFi-access points og meget andet. For at kunne håndtere dette og give de mindre virksomheder mere kontrol over deres netværk og forbrug lancerer NETGEAR fire nye switches, der understøtter uforstyrrede PoE- og PoE+-enheder med kontrol af hver enkelt port samt port mirroring, QoS og meget andet. 

De nye Plus-switches kommer med en ny brugervenlig brugerflade, der både fungerer i browser og som app, der gør det let for både it-ansvarlige og virksomhedsledere at sætte et netværk op.

”Som virksomheder udvikler sig i en retning med flere tilsluttede IP-produkter, har de brug for en let og anvendelig netværksløsning, som både er let at bruge og som er avanceret nok til at kunne klare fremtidige opgaver, og her er de nye Plus-switches perfekte til en meget favorabel pris for små virksomheder,” siger Richard Jonker, vice president for SMV-produktlinjen hos NETGEAR.

De nye Plus-switches understøtter et strømbudget til de enten 5 eller 8 porte på op imod 123W – hvilket er tilstrækkeligt til at håndtere selv strømkrævende PoE+-enheder. Båndbredden er på 10 Gbps (5-port) og 16 Gbps (8-port). Plus-switches giver 4 eller 8 PoE+-porte med 62W eller 123W (alt efter model), samt avancerede management-funktioner herunder kontrol af hver enkelt port til håndtering af tilknyttede enheder samt understøttelse af uforstyrret PoE-tilknytning, så enheder kan være aktive selv under firmware- eller softwareopdateringer.

  • Eneribesparende Ethernet (IEEE 802.3az) – for den bedste strømbesparelse – de seneste energibesparende egenskaber, herunder individuel portkontrol for at spare på strømmen, når der er brug for det.
  • Blæseløs, og med rigeligt af monteringsmuligheder – Fuldstændig stille under brug og i en lille og alsidig formfaktor, der kan monteres på væggen.
  • Avanceret PoE-kontrol – Strømtilførslen kan styres på hver enkelt port samt PoE-prioritering og PoE-begrænsning, så du har fuldstændig kontrol over alle tilsluttede enheder, heriblandt IP-kameraer, LED-belysning, trådløse AP’er, sikkerhedsdøre, IoT-enheder og meget andet.
  • Uforstyrret PoE – Dine PoE-enheder er altid tilsluttede, selv hvis switchen bliver opdateret med firmware- eller software – eller blot bliver genstartet.
  • VLAN – Port- og 802:1Q-baseret netværksseparation, så virksomheden kan oprette flere separate netværk og opnår et højere sikkerhedsniveau.
  • Port mirroring – til netværksdiagnosticering og fejlfinding.
  • Loop detection og Auto DoS-beskyttelse – opdag netværksloops og beskyt netværket mod DoS-angreb.

De nye Plus switches kommer med 5 års garanti og 90 dages gratis tech-support via telefon, email og chat. De nye switches er nu i handlen og kan købes i hele verden.

  • GS305EP: 699 kr.
  • GS305EPP: 1049 kr.
  • GS308EP: 1049 kr.
  • GS308EPP:  1349 kr.