Det er mere end 4 måneder siden Battlefield 4 blev udgivet og i dag er EA DICE kommet med den seneste opdatering på deres hjemmeside. Her fremgår det at det er EA DICE’s “top prioritet” at få netkoden til at fungerer. Listen med fejl omfatter bl.a. at server ikke opdaterer hurtigt nok (tickrate), at der ikke registreres skade og at du dør hvis du begynder at sprinte. Liste med fejl og mangler er stadig større end listen med ting som er rettet. EA DICE har for nemhedsskyld lavet forskellige iconer så du kan se når du mister datapakker og når det lagger.