I gårsdagens Nintendo Direct afsløredes det, at New Nintendo 3DS og New Nintendo 3DS XL får europæisk release den 13. februar. Samme dag udkommer desuden spilleneThe Legend of Zelda: Majora’s Mask 3D og Monster Hunter 4 Ultimate.

New Nintendo 3DS XL bliver tilgængelig i farverne Metallic Black og Metallic Blue, mens New Nintendo 3DS kommer i Black og White. New Nintendo 3DS vil man desuden kunne få cover plates til, hvoraf der vil være tolv forskellige tilgængelige til releasen. Flere cover plates kommer med tiden.

13. februar kommer desuden to New Nintendo 3DS XL-pakker.  New Nintendo 3DS XL Majora’s Mask Edition vil have spillet The Legend of Zelda: Majora’s Mask 3D præinstalleret, og den anden pakke, New Nintendo 3DS XL Monster Hunter 4 Ultimate Edition, vil have spillet Monster Hunter 4 Ultimate præinstalleret.