Nordic Game har altid været en stor succes. For første gang i historien bliver det afholdt som et online event.

Man ville ikke aflyse det på grund af Covid-19, så derfor valgte man at gå denne vej. Vi deler hermed den officielle pressemeddelelse omkring hvor I kan læse alt om eventet:

Se dine favoritspil kæmpe om æren og kom tæt på de talenter som laver spillene!

Siden 2006 har Nordic Game præsenteret Nordic Game Awards, en årlig fejring af årets allerbedste nordiske spil i 9 forskellige kategorier, valgt af en jury af spileksperter.

Den 27.-29. maj afholdes Nordic Game Conference 2020. For første gang bliver konferencen afholdt 100% virtuel og derfor er dette en fantastisk mulighed at møde både en række meget stærke nordiske spil og deres folkene bag.

Det tager kun et hurtigt kig på de nominerede til NG Awards nedenfor for at indse, hvorfor Norden er førende inden for den globale spilindustri.

Kun få andre steder i verden, kan konkurrere med et så stærkt lineup af kendte spil. “Control”, “Minecraft Earth”, “Sayonara Wild Hearts”, “Mosaic”, “Deep Rock Galactic”, “Division 2” – er blot et par af de mange gode spil fra dette års valg.På NG20 kan du læne dig tilbage og slappe af, mens du ser Nordic Game Awards 2020 udfolde den 28. maj – via NG20 Live Stream-programmet – opleve showet,  hvilke spil der løber væk med anerkendelserne.

Men det slutter ikke der: I dagene under NG20 konferencerne kan du også møde en lang række af folkene bag spillene og høre hvordan de udviklede alle disse nordiske spil succeser. Her er nogle eksempler:
Søren Lundgaard, administrerende direktør for danske Ghost Ship Games og deres internationale success “Deep Rock Galactic”, nomineret til prisen “Bedste teknologi”.

Hvordan laver du et 300+ timers spil på et lille budget og en kort tidsramme? Det vil Søren fortælle dig alt om!
Arvi Teikari, udvikler af “Baba Is You” – nomineret til hele 3 NG Awards i år.Se hans foredrag ”Designing “Baba Is You”, og lær, hvordan Arvi brugte en speciel gameplay-mekanik til at gøre spillet unikt.

Du har sikkert spillet “What the Golf?” på din mobil og haft det enormt sjovt imens. Mød nu Tim Garbos, den kreative direktør for spillet “What the Golf?” der præsenterer 10 tip til at få folk til at grine gennem gameplay.

Så alt i alt en masse unikt for dem der er til spil og kreativitet. 

Nordic Game har i år to arrangementer: NG20 den 27.-29. Maj som er online og NG20+ den 25.-27. November der foregår i Malmö, Sverige.

For mere information samt registering til eventet: conf.nordicgame.com.