Superhot var et populært flash spil for lang tid siden. Spillet byder på simpel grafik og målet er at nedlægge fjender. Simpelt? Imens man bevæger sig rundt, så bevæger både projektiler og fjenderne sig også. Men står man stille, så står alt andet også stille!

Udviklerne bag spillet havde et Kickstarter projekt kørende Juni sidste år. Her formåede de at indsamle $250,000. En beta version af spillet er nu nået ud til dem som støttede udviklingen med $40 eller mere. Til dem som ikke har været med til at støtte, er her en video der viser spillet i aktion.

SUPERHOT er på vej til både PC og Xbox One. Der er på nuværende tidspunkt ingen officiel udgivelsesdato.