Electronic Arts Inc. annoncerede i dag, at EA SPORTS™ FIFA 16 for første gang i spilseriens historie vil indeholde 12 kvindelandshold, når spillet udkommer fra den 24. september. Kvindelandshold fra Australien, Brasilien, Canada, Kina, England, Frankrig, Tyskland, Italien, Mexico, Spanien, Sverige og USA er dermed er klar til at repræsentere deres respektive forbund i en række af spilvarianterne i FIFA 16 – inklusive Kick Off, en online-turnering samt i online*-venskabskampe. Du kan se spillets kvindelandshold på http://easports.com/fifa/women.
“At gøre en række af verdens bedste kvindespillere og -hold til en del af vores spilserie, det er en virkelig stor begivenhed for EA SPORTS, og vi glæder os vildt til på denne måde at give vore millioner af fans en helt ny måde at spille på,” sagde David Rutter, VP og GM hos EA SPORTS FIFA. “Vi vil sikre, at man får en autentisk oplevelse, når man spiller med kvindelandsholdene takket været vores innovative genskabelse af spillerne og referenceværktøjer – sammen med den sofistikerede spilplatform, som vi vil fortsætte med at udvikle videre på i FIFA 16.”
Med alt fra helt nye spillerbevægelser og -ligheder til realistiske animationer og færdigheder har udviklingsholdet bag FIFA autentisk genskabt 12 af de højest rangerede landshold på kloden. Genskabelsen af de nye spillerbevægelser blev gennemført ned til mindste detalje og understøttet af en motion capture-proces hos EA Canada med fire af topspillerne fra USA’s kvindelandshold: Sydney Leroux, Abby Wambach, Alex Morgan og Megan Rapinoe. Spillernes bevægelser var med til at opbygge helt nye bevægelsesmønstre for kvindespillerne i FIFA 16 – inklusive nye gangformer, løb, spurter og horisontale bevægelser. Soccer Canada besøgte ligeledes EA for at sikre komplette spiller-referencer ved hjælp af en 360-graders kropsscanner. Oplysningerne blev brugt under udviklingen af helt nye spillermodeller.Samtidig rejste den mobile hovedscanningsenhed rundt til en række turneringer og begivenheder overalt på kloden for at registrere ansigtstræk og frisurer og dermed gøre spillernes udseende i FIFA 16 så realistisk som muligt. Spillerne vil dermed både se ud og bevæge sig, præcis som de gør på virkelighedens baner, når de kæmper for deres lande.
“Jeg forstår helt ærligt ikke videnskaben og teknologien bag – eller hvordan vi, ved at trække i motion capture-dragterne, bliver overført til spillet,” sagde Abby Wambach, der har verdensrekorden for flest scorede landsholdsmål og er angriber på USA’s kvindelandshold. ”Vi er alle meget glade for at se os selv i spillet, men vi er endnu mere begejstrede over at opleve reaktionerne fra de mange fans – inklusive dem, der bakker op om lige præcis vores hold – der måske ikke ville forvente sådan noget som dette fra EA SPORTS.”
FIFA 16 vil være tilgængeligt med kvindelandshold**, når spillet udkommer via Origin™ til PC samt til Xbox One, Xbox 360®, PlayStation®4 og PlayStation®3.













