From Software og Bandai Namco åbnede lidt mere op for Elden Ring godteposen, i form af en helt ny gameplay video. Denne gang bliver der gået i dybden med spillets mekanikker, gameplay og den store verden der bare venter på at blive udforsket.

Elden Ring er et mørkt og dystert RPG spil, fyldt med magi og kæmpe drager! Videoen her ovenover er taget fra PC versionen af spillet, og her får vi et indblik i “Lands Between”. Det første vi ser er et Site of Grace, hvilket fungere som Elden Rings version af et bålsted som du kender det fra andre From Software spil. Umiddelbart efter kan man vælge at søge hen til det næste bålsted, eller bare udforske på egen hånd.

Som nævnt før, er der også drager. Endda de ret store af slagsen. I videoen kommer der en kæmpe drage og smadre ned i jorden foran spilleren. Med spilleren til hest og med bue og pil, bliver der kæmpet bravt i mod det store væsen. Som man kan se skal der virkelig tænkes strategisk og være forberedt på alt. Det bliver hektisk! Du kan også fremkalde ånder til at kæmpe ved siden af dig, hvis du føler dig lidt i undertal.

Spillet vil også komme til at byde på et kort, så du altid kan se hvor du befinder dig. I andre From Software spil har vi ikke haft muligheden for at bruge et kort til at navigere efter, men det er der nu. Men, du skal selv finde stykker af kortet hist og her. Selve Elden Rings verden har mange steder at besøge, nogle også højt oppe. Her kommer “Spirit Springs” til gode, da du på hesteryg kan springe langt op i luften, for at nå nye steder.

Hvad angår udforskning, vil der også være grotter og fangehuller at besøge. De kan indeholde alt lige fra værdigfulde skatte til bosser der skal nedlægges.

Udgivelsen blev udskudt fra Januar til Februar 2022, hvilket er en måned der bestemt ikke ligger på den lade side, hvad angår spiludgivelser. Der er virkelig fyldt op.

Elden Ring udkommer til Februar 2022, på PS4, PS5, Xbox One, Xbox Series X|S og PC.

På Xbox kan du benytte dig af Smart Delivery, i mens på PlayStation kan du opgradere gratis fra PS4 til PS5.