Nintendo afslører her nye detaljer om de to kommende titler til Star Fox-serien, action-shooteren Star Fox Zero og strategispillet Star Fox Guard, der begge lanceres i Europa den 22. april, eksklusivt til Wii U.

I det actionrige univers i Star Fox Zero vises flyet Arwings kurs gennem himlen på tv-skærmen, mens Wii U GamePad-skærmen placerer spilleren i skydeposition, komplet med lyd og intuitiv bevægelseskontrol til præcisionsskydning. Træningsmissioner hjælper nye rekrutter til at mestre spillets unikke gameplay over de to skærme. Efterhånden som evnerne forbedres, kan spillerne vende tilbage til træningsmissionerne og få bedre scores, for herefter at bringe det de har lært sig med til hovedspillet for at opdage nye områder og slå egne tidligere præstationer.

Gennem spillet kan spillerne desuden vende tilbage til tidligere missioner for at finde skjulte genstande og alternative ruter, som byder på helt nye udfordringer. Standardruten gennem den biovåbenfyldte planet, Fortuna, afsluttes fx med en stor kamp imod Monarch Dodora, men efter at have gennemført en vis story-mission kan selvsikre piloter også vende tilbage til Fortuna og i stedet for begive på jagt efter Star Wolf. Med de mange veje gennem spillet, der byder på nye udfordringer og overraskelser, er der ruter til alle spilniveauer og stilarter.

Se den nye Star Fox Zero Squadron Trailer med action fra både Star Fox Zero og Star Fox Guard ovenfor.

Piloter, som ønsker en endnu vildere udfordring, kan anvende deres Falco amiibo til at låse op for Black Arwing, som har kraftigere våben, men et svagere forsvar, der giver et potent, men skrøbeligere våben. Fox amiibo låser op for en retro Arwing, der er stylet efter det originale Super NES Star Fox-spil, til Corneria-banen, komplet med retromusik.

Sammen med Star Fox Zero lanceres spillet Star Fox Guard, der placerer spillerne i det ultimative vagtjob, hvor det gælder om at forsvare en mine mod invaderende robotter. Tv-skærmen viser billeder fra tolv overvågningskameraer forskellige steder fra minen og det gælder så om at skifte mellem kameraerne for at opdage fjender og blæse dem væk, inden de når det centrale tårn på stedet. Det kræver et stort overblik og evnen til at multitaske, men det hjælper desuden at have venner med på sidelinjen til at sige kameranumre, der viser fjender på vej. Hjælp kan også fås via Fox og Falco amiibo, som hver især kan bruges en gang dagligt til at tilkalde et luftangreb fra team Star Fox mod fjenderne.

Gennemførte missioner giver sjældne metaller, som fører til oplåsning af flere missioner og kameraer med særlige egenskaber såsom at fryse fjender eller bare nedsætte deres tempo. My Squad-funktionen lader desuden taktikere skabe og uploade egne fjendeangrebsmønstre til andre spillere verden over, eller teste andres bedste bud. Denne Star Strategist-funktion opdateres i øvrigt dagligt til inspiration for alle interesserede.

Fans, som anskaffer sig Star Fox Zero, kan teste Star Fox Guards strategiske action med en eksklusiv download-kode, der kun kan fås gennem hovedmenuen i Star Fox Zero. Gemt data fra demoen kan overføres til selve spillet, så taktikere kan fortsætte, hvor de slap.

Fra 22. april lanceres Star Fox Zero og Star Fox Guard i en Limited First Print Edition, der indeholder begge titler på separate spildisks samt et eksklusiv SteelBook®-cover til opbevaring af begge spil. Denne First Print Edition er den eneste måde at anskaffe sigStar Fox Guard i diskversion. Star Fox Guard vil også kunne anskaffes som download-kode hos forhandlerne.