Sports-Gaming.dk er gået sammen med coachingfirmaet Coachers.dk om at lave Danmarks første FIFA turnering målrettet de “gamle” gamere på +35 –Coachers Open – det uofficielle FIFA-DM for Old Boys!

Lørdag den 15. november mellem kl. 12.00 og 17.00 afvikles den første danske Old Boys turnering i det populære konsolspil FIFA 15 – Coachers Open! Coachers.dk og Sports-Gaming.dk arrangerer i fællesskab turneringen, og aldersgrænsen er minimum 35 år!

Initiativtageren er Preben Braagaard, som til dagligt ejer og driver virksomheden Coachers. Preben Braagaard har spillet FIFA siden 1995 og er i dag 48 år. Til Sports-Gaming.dk siger Preben ”Jeg har altid været stor fan af FIFA-spillene. Min søn på 15 år og jeg har spillet siden han var 6 år og vi har også deltaget i DM flere gange. Jeg er sikkre på, at der er mange fædre, der har trænet med deres sønner, så nu må det være på tide, at vi får en Old Boys turnering”. Den kommer så nu på Casa Arena i Horsens – Coachers Open – det uofficielle Fifa-DM for Old Boys!

Med lækre rammer i VIP loungen på Casa Arena i Horsens, vil der blive kræset om de modne deltagere, og selvom niveauet måske ikke når samme højder som når August Rosenmeier mfl. folder sig ud, så forventer vi at der bliver gået mindst lige så meget op i kampene.

Læse mere her: http://sports-gaming.dk/oldboys