Det er blevet efterår og skolestart så det er nu du skal tænke på om du har fortjent en ny laptop. HP er aktuelle med deres OMEN Gaming Laptop 16 hvor vi har kigget på modellen wd0995no. Denne udgave er i den større ende med sin 144Hz 16 tommer skærm. Faktisk er skærmen 16,1” hvilket i diagonalmål er 40,9 cm. Det er pænt stort for en laptop. Hvordan er den ellers bestykket?

Den har en Intel Core i5-13420H clocket med 2.1Ghz, skærmopløsningen er fuld HD 1920×1080, den kommer med 16Gb RAM og en 512Tb SSD. Grafikkortet er et NVIDIA RTX 4050 med 6GbGDDR6 RAM som er den typiske GPU når du taler laptops. Core i5-13420H er aktuelt en af de CPU’er hvor du får mest regnekraft for penge. Den har en snit på 18.000 i CPU Mark, som bringer de 8 cores og 12 threads blandt de 10 bedst ydende sammenlignet med hvad der ellers anvendes af CPU’er i laptops. Det tilsvarende gør sig gældende for RTX 4050 GPU’en. Den rammer en G3D Mark på 15.000 hvilket sikrer en topplacering kun overgået af laptops med RTX 3070 eller 3080. Det hele er pakket ned i en elegant matsort indpakning der vejer lige omkring 2,4 kg. Den leveres med Windows Home 11 og med det jeg vil betegne som et minimum af bloatware. (Alle mulige programmer du bare vil slette.)

Du får et Full HD web kamera (1080p) med privatlivsfilter, 3 high speed (5Gb/s) USB-A porte, en enkelt USB-C port (med DisplayPort og mulighed for at lade), højtaler/mikrofonstik, HDMI-port og et RJ45 Ethernet stik. Størrelsen med de 16” gør at der også er mere plads til både en god stor touchpad og navigationstasterne til højre for standardtastaturet. Tastaturet er fint selvom det til f.eks. shooters har en meget kort vandring og ikke helt den præcises følelse som du får med et eksternt tastatur. Det er hvad laptops leveres med for at give mest mulig plads til elektronik. HP samarbejder med B&O så lydsiden. Det giver en bedre oplevelse med DTS:X lyden end hvad du normalt finder på en laptop. Det eneste du skal være opmærksom på, er at en 16” er 37 cm gange 26 cm så den passer ikke ned i en lille rygsæk. Det du ikke kan se er WiFi 6E AX211 og Bluetooth 5.3. Jeg kunne godt ønske mig flere USB-C porte, men det er en afvejning. Meget udstyr levers med USB-A tilslutning så det kan give ret god mening selvom jeg gerne vil helt over på USB-C for at reducerer mængden af forskellige kabler jeg skal slæbe rundt.

De tekniske specifikationer skal udmønte sig i en oplevelse specielt på gaming siden. Der er ingen tvivl om at til kontor og skolebrug så klarer OMEN Gaming Laptop 16 sin glimrende. Det bliver ikke her den er udfordret. Det er ikke den store årsag til at starte CS:GO op for jeg er sikker på at maskinen let makser FPS ud ved skærmens 144Hz. Så jeg valgte i stedet at tage Ratchet & Clank Rift Apart som mit testspil. Det er action adventure med masser af ting der bevæger sig mens du hopper rundt, smadrer kasser for at samle møtrikker og skyder på fantasifulde fjender. Det er i farverige omgivelser så det var muligheden for at se hvad grafikkortet og skærmen i skøn forening kunne præstere af oplevelse. Standard indstillingerne fungerer fint og de 250 nits som leveres i lysstyrke, giver et dejligt klar og levede billede. Kontrasten er også fin og RTX 4050 følger godt med så oplevelsen fremtræder flydende. Den samlede oplevelse er indlevende og velfungerende. Selvom der vil være forskel på den enkelte spilmotors effektivitet, så bliver det ikke OMEN Gaming Laptop 16 som er den begrænsende faktor. Husk at spille med strømforsyning (som er 240w) tilsluttet. Hvis du ikke har det, går den på en af de forskellige strømbesvarende opsætninger og så falder ydelsen betragteligt. Du kan lave en batteri gaming indstilling men du skal ikke regne med at kunne spille i lang tid. Det kræver strøm at drive lækker grafik.

OMEN Gaming Laptop 16 er en velbalanceret maskine er udover evnerne til at give en god spiloplevelse også kan anvendes i skole og kontor sammenhæng. Jeg synes den store klare skærm skiller den ud fra de gængse og det er bare bedre med mere plads. Det går så ud over det bærbare så det er altid en afvejning af dine prioriteter. Aktuelt er OMEN Gaming Laptop 16 et rigtigt godt balanceret bud på en gaming laptop.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægThe Fate of Baldr er officielt annonceret 
Næste indlægMere Call of Duty: Modern Warfare III
Jan Bo Kristensen
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
omen-gaming-laptop-16-anmeldelseOMEN Gaming Laptop 16 er en velbalanceret maskine er udover evnerne til at give en god spiloplevelse også kan anvendes i skole og kontor sammenhæng. Jeg synes den store klare skærm skiller den ud fra de gængse og det er bare bedre med mere plads. Det går så ud over det bærbare så det er altid en afvejning af dine prioriteter. Aktuelt er OMEN Gaming Laptop 16 et rigtigt godt balanceret bud på en gaming laptop.