Hvis man er Mafia fan, så er det en god tid vi er i. Med nyheder om en komplet remake af det første Mafia spil og udgivelsen af Mafia II remaster, er der nu også lidt godt til eksisterende ejere af Mafia II og Mafia III.

I kølvandet på annonceringen af Mafia Trilogy, har 2K Games og Hangar 13 nu lidt flere nyheder at dele. Hvis du ejer Mafia II på din PC via Steam, så skal du næsten lige ind og kigge engang ved lejlighed. For din originale Mafia II version på Steam, er netop blevet opgraderet til den nye Mafia II: Definitive Edition. Her får du så alt DLC og add-ons med i pakken, sammen med muligheden for at spille i 4K. Not bad kiddo!

Samtidig får de der ejer Mafia III også lidt godt. Har man spillet på enten PS4, Xbox One eller PC, kan man nu hente en opdatering der opgradere spillet til Mafia III: Definitive Edition. Dette er dog hverken et remake eller remaster, men du får den komplette pakke med alt story DLC, add-ons i form af nye våben mm. og hvad der ellers er udgivet til spillet. Dette gælder for både den digitale og fysiske udgave.

Begge spil kan opgraderers for eksisterende ejere af Mafia II og Mafia III helt gratis, lige nu!. Til August får vi endnu mere gangster-action i form af Mafia: Definitive Edition, som er et komplet remake af det aller første Mafia spil fra 2002. Ud fra screenshots og teaser videoer, ser spillet utrolig godt ud og vi glæder os uhyggeligt meget til udgivelsen.

Mafia II: Definitive Edition og Mafia III: Definitive Edition er ude nu på PS4, Xbox One og PC.

Mafia: Definitive Edition er ude til August på PS4, Xbox One og PC.