Spiludvikleren Hyper Games er glade for at kunne meddele, at Mumitrolden: Vinterens varme udkommer til PC, Nintendo Switch og Nintendo Switch 2 den 27. april. Mumitrolden: Vinterens varme er baseret på Tove Janssons velkendte univers, hvor spilleren følger den elskelige Mumitrold på en hjertevarm og stemningsfuld rejse, da han vågner tidligt fra sit vinterhi og træder ud i en sneklædt verden.

Spillere kan lige nu spille en demo på 60 minutter af Mumitrolden: Vinterens varme, med helt nyt gameplay, der varmer sjælen. I demoen hjælper spilleren Mumitrolden, som for første gang oplever den kolde og ensomme vinter og finder modet i sig selv.

Fra skaberne af Mumrikken: Mumidalens melodi kommer her et hjertevarmt nyt eventyr inspireret af de populære bøger om Mumitrolden af Tove Jansson. Denne gang kan du tage med Mumitrolden selv på en hyggelig, men kold rejse ud i vinterlandskabet.

Mumitrolden: Vinterens varme er et fortællingsdrevet, hyggeligt hovedbrudseventyr, der lader spilleren vende tilbage til den fortryllende Mumidal, set gennem det prisvindende indie-studie Hyper Games’ kreative blik. Selvom spillet ikke er en direkte efterfølger til Mumrikken: Mumidalens melodi, kan det betragtes som en åndelig arvtager med mange ligheder. Begge spil kan nydes hver for sig og i valgfri rækkefølge.

  • Et eventyr i tredjeperson set oppefra: Udforsk Mumidalen og det smukke vinterlandskab
  • istoriedrevet spiloplevelse: Oplev vinterens varme sammen med Mumitrolden
  • Et vidunderligt vinterlandskab: Inspireret af Tove Janssons sjette bog om Mumitrolden, Troldvinter
  • Spil som Mumitrolden: Vores alle sammens yndlingsmumitrold er på en mission for at finde varme og venskab
  • Miljøbaserede hovedbrud: Løs hovedbrud i smukt designede og hyggelige omgivelser