Hvis du nogensinde har siddet en fredag aften foran et flimrende billedrørs-TV, proppet et slidt VHS-bånd i maskinen og ladet dig rive med af Arnold Schwarzeneggers oneliners eller Kurt Russells sammenknebne øjne, så har du fundet dit nye digitale hjem. John Carpenter’s Toxic Commando er ikke bare et spil; det er en højlydt, neon-oplyst og ekstremt underholdende hyldest til den æra, hvor actionfilm var større end livet, og heltene bar deres machismo som en rustning. Saber Interactive har med denne titel formået at destillere essensen af John Carpenters ikoniske filmsprog – tænk Big Trouble in Little China møder The Thing med et skud Escape from New York – og omdannet det til en af de mest forfriskende co-op shooters i årevis.
Hvor mange moderne skydespil nøjes med en steril menu, kaster Toxic Commando dig direkte ind i atmosfæren fra første sekund. Spillets lobby-område fungerer som en central base, der føles som et tilflugtssted i en apokalyptisk verden. Det er her, man mærker spillets puls. Lobbyen er ikke bare et sted, hvor man venter på, at ens venner bliver færdige med at rode i deres inventory; det er et interaktivt HQ fyldt med personlighed. Der er en følelse af kammeratskab, allerede før den første mutant er faldet. Man kan næsten dufte blandingen af billig kaffe, diesel og krudtrøg. Det visuelle design i lobbyen emmer af 80’ernes sci-fi-æstetik med blinkende kontrolpaneler og tungt maskineri, der minder om noget fra Aliens. Det sætter scenen perfekt: Vi er her for at gøre et beskidt stykke arbejde, og vi gør det med stil.
Et af de mest geniale træk ved spillet er måden, det håndterer ressourcer på. I mange andre horde-shootere opstår der ofte en irriterende intern kamp om, hvem der når først til ammunitionen eller medicinen. Men i Toxic Commando er der ingen plads til grådighed. Her deles ressourcerne mellem alle spillere. Når du samler ammunition op, fylder du ikke bare din egen lomme; du styrker hele holdet. Denne “en for alle, alle for en”-mentalitet fjerner den frustration, der ofte kan opstå i online multiplayer, og erstatter den med en dyb følelse af teamwork. Det minder om de store blockbuster-film, hvor det umage hold af soldater og outsidere må stole blindt på hinanden for at overleve mod en overmagt. Det skaber en fantastisk dynamik, hvor man konstant holder øje med sine holdkammeraters behov, fordi deres overlevelse er direkte forbundet med ens egen succes. Det er ren action-filosofi omsat til spilmekanik.
Vi har alle prøvet det: At mangle en tredje eller fjerde mand på holdet og blive spist af med en AI, der har den taktiske forståelse som en mursten. Her skinner Toxic Commando for alvor, især hvis man kun er to spillere. Spillets AI-commandos er overraskende kompetente. De føles ikke som en klods om benet, men som faktiske ressourcer. De prioriterer trusler fornuftigt, er hurtige til at genoplive og – vigtigst af alt – de står ikke i vejen, når kuglerne begynder at flyve. Det gør spillet utroligt tilgængeligt for de aftener, hvor man bare vil spille med en enkelt makker, men stadig have den fulde oplevelse af et fire-mands squad. Det er som at have sin egen personlige version af The Expendables til at dække sin ryg.
Selve gameplayet er en intens rutsjebanetur. Ved brug af Sabers “Swarm Engine” kastes hundreder af mutanter mod dig i et tempo, der ville få selv Rambo til at svede. Men takket være de tunge, pansrede køretøjer og et arsenal af våben, der føles præcis så kraftfulde, som de ser ud, føler man sig aldrig helt forsvarsløs. Lyddesignet fortjener også ros. Den tunge synthwave-musik, der pumper i baggrunden, er som taget ud af et tabt Carpenter-soundtrack. Den driver spillet fremad og sørger for, at adrenalinen aldrig får lov at falde. Hver gang man ruller ud fra basen i sin enorme “Toxi-Commando” lastbil, føles det som en episk scene fra en film med et gigantisk budget.
John Carpenter’s Toxic Commando er en triumf for co-op genren. Det tager de bedste elementer fra 80’ernes actionfilm – det heroiske, det brutale og det humoristiske – og pakker det ind i en moderne, teknisk poleret pakke. Med sit fokus på fællesskab gennem det delte ressource-system, en atmosfærisk lobby og AI, der rent faktisk fungerer, er det et must-play for alle, der savner de dage, hvor action var ukompliceret, larmende og utroligt sjovt. Find dine mørkeste solbriller frem, tænd for synthen, og tag kampen op mod Sludge God. Det er tid til at være en helt.