Marathon fra Bungie er udkommet, og vi har spillet det fra starten. Det er et live service-spil, hvilket betyder, at det forventes at have en flerårig levetid, hvor du som spiller skal holde det i live ved at købe det sæsonpas, som sammen med mikrotransaktioner holder servicen kørende. Det kræver også, at der jævnligt kommer nyt indhold for at fastholde spillerbasen. Der er masser af denne type spil – tænk bare på Fortnite, Destiny 2, Helldivers 2, Roblox, Apex og alle de andre.
Marathon er en extraction shooter. Det betyder, at du starter på banen, skal loote og kæmpe for at overleve og – inden tiden løber ud – finde et sted at blive hentet ud fra banen. Dette kaldes et run. Hvis du bliver dræbt eller ikke bliver hentet ud, mister du alt dit udstyr. Det er indsatsen. Marathon er af typen PvPvE, hvilket betyder, at du ikke alene kæmper mod computerfjender, men også mod andre spillere på samme bane. Forkortelsen står for Player vs. Player vs. Environment (eller spiller mod spiller mod computeren/omgivelserne). Tilsvarende spil er f.eks. ARC Raiders og Escape from Tarkov. Hvis du ikke er til at kæmpe mod andre spillere, så er Rainbow Six Extraction eller GTFO extraction shootere, hvor du kun kæmper mod computerfjender – altså Player vs. Environment.
I Marathon har du forskellige klasser – de kaldes shells – som hver har deres evner, styrker og svagheder. Du har adgang til en gratis pakke, som indeholder et våben, et skjold, ammunition og lidt forbrugsting til at regenerere helbred og skjold. Yes, det er helt old school med, at du skal ud at finde pakker, som kan reetablere helbred og skjold, fjerne infektioner og meget andet. Så er det ellers bare om at melde klar – enten med to venner eller ved at søge efter andre spillere som i helt almindelig multiplayer.
Det er et spil med en lav time-to-kill (TTK), hvilket betyder, at din strategi er enten at skyde, når du ser nogen eller noget, eller forsøge at stikke af. Det er et nådesløst spil, hvor du skal forvente at blive elimineret i omkring 70 til 80 procent af gangene, du spiller. Har du et fast hold med en god strategi, så kan du hurtigt ramme 50/50 eller bedre. Der findes en række forskellige baner med stigende sværhedsgrad. Sværhedsgraden er ikke bare mængden af fjender, men også f.eks. miljøeffekter som regn, der tvinger dig i dækning. Jeg synes, den grafiske stil er lækker med en helt klar inspiration fra Mirror’s Edge. Det er lækkert og levende med masser af detaljer. Hele ideen er selvfølgelig, at du og holdet skal finde så meget brugbart som absolut muligt at hente med ud fra jeres run.
Her er Bungie gået full blown Role-Playing Game (RPG). Der er masser af udstyr, som du skal bruge til at stige i niveau i hver af de 6 forskellige fraktioner. Som du stiger i niveau, får du også adgang til at købe specielle typer af udstyr, som hjælper dig i dit næste run. Ikke nok med at du skal samle ressourcer i dit run, som skal bruges – nej, du har tilsvarende mange typer af forbrugsvarer (consumables) som i et fuldblods rollespil. Da jeg har spillet på PlayStation, findes de mange forskellige på D-pad’et, hvilket er noget af en opgave at holde styr på. Er det nu skjold eller helbred, der er på hurtigtasten? Fik jeg skiftet fra den ene granat til den anden, eller var det en ammunitionspakke, jeg droppede på skuldertasten? Spiller du på PC, har du helt klart en fordel, fordi du kan mappe forskellige forbrugsvarer til en tastaturknap. Det kommer til at betyde forskellen mellem liv og død i et intenst spil som Marathon med en lav TTK. Da mængden af ressourcer er så stor, kommer det til at tage mange runs, før du får opgraderet hver enkelt fraktion, så du kan blive bedre og komme til endgame.
Cryo Archives er endgame-aktiviteten, som kræver, at du har nået level 25 og har låst op for alle 6 fraktioner. Så skal du bare vente på, at det bliver weekend, hvor du har mulighed for at spille Cryo Archives. Og det er så også en sandhed med modifikationer. Du skal have udstyr med ind, som mindst har en værdi på 5.000. Det er ikke småpenge og slet ikke nok til, at du sammen med to andre skal klare dig. Du skal bruge våben, som du først får adgang til langt senere, og der skal findes forbrugsvarer i store mængder, hvis du skal have mulighed for at klare dig. Både i Cryo Archives, men også i helt almindelige runs, har jeg det noget anstrengt med, at man har en first-person shooter, hvor jeg konstant mangler ammunition. Videoen er af mit ikke særligt imponerende første run i starten af Cryo Archives. Lad mig bare sige, at jeg stinker, selvom jeg havde læst op på, hvad det var, der ventede mig. Nå, men modsat andre anmeldere har jeg lagt timerne i også at opleve endgame.
Marathon er typisk Bungie med meget lidt in-game-forklaring og en trial-and-error-tilgang. Det tager utroligt lang tid at komme op i level, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange timer det kommer til at tage at få alle fraktioner op i max. Jeg er ikke engang nået halvvejs med den første. Det grunder også i mængden af ressourcer, du skal bruge for at låse op for nye evner. Jo mere tid skal du bruge på at stige i niveau, jo flere forskellige typer der findes. Det er en klassisk måde at styre, hvor hurtigt du kan komme frem. Det er ikke min favorit, og jeg får flashback til Destiny 2’s sidste krampetrækninger, hvor der var mindre og mindre indhold og mere og mere go-fetch. Det lader til, at Bungie har taget den idé med til Marathon. Det bliver sådan, at når en sæson slutter, så ryger du tilbage til start på alt. Det betyder, at du skal starte forfra med at finde udstyr og få låst op for alle fraktioner. Hvis jeg ser på, hvor meget tid der skal lægges, så kommer kun ganske få spillere op i et tilstrækkeligt niveau til at kunne få fornøjelse af endgame. Kommer du i mål, så sker det så tæt ved reset, at du knapt når at udnytte de ting, du får låst op for til sidst.
Det, som jeg har haft størst fornøjelse af, er at spille med klassen Rook. Det er en klasse, du alene kan spille solo, og du får et tilfældigt loadout med dig ind på banen. Du kommer altid ind i et spil, som allerede er i gang, og så er det bare om at komme i gang med at jage. Det er også sket, at jeg er teamet op med en anden Rook og så har jaget andre hold. Det er det eneste tidspunkt, at Marathon-spillere er venligsindede. Det er tydeligt, at Bungie har bragt deres erfaringer fra Destinys ‘Trials of Osiris’ med til Marathon. Andre spillere er nådesløse. Så er Rook en fin ting, for det koster dig ikke noget at spille. Klarer du dig ud, så får du ressourcer og penge, som du kan bruge til at stige i niveau. Det eneste, som er irriterende, er, at du ikke kan gennemføre kontrakter, som giver pænt med XP.
Marathon har fået en hæderlig start modsat katastrofen Concord. Spilmekanikken og miljøet er lækkert, selvom det er for kompliceret til, at jeg vil kalde det en first-person shooter. Det har meget mere tilfælles med et rollespil og de mekanikker, du finder der. Dermed kommer det også til at dele gamerne op i dem, der elsker, at det er svært, og dem, der synes, der er alt for meget spilmekanik at forstå. Det bliver spændende at se, om Bungie kan få spillerbasen til at vokse, og hvad der sker, når denne første sæson er slut. Marathon gør nøjagtigt, hvad der er lovet, hvilket er afspejlet i min karakter.