Skylander Swap Force udkommer 18. oktober og du kan som forældre godt forberede dig på denne tredje udgave af Activisions spil succes. Der bliver masser af nye figurer og det hele begynder selvfølgelig med en Starter Pack. Der findes forskellige typer alt efter platform og hos forskellige butikker kan du også finde pakker med eksklusive figurer og andet godt.
Nintendo 3DS start pakken indeholder Volcanic Eruptor som special figur og eventyret er helt et helt andet end spillene til konsol. Spiller du på Xbox, PlayStation eller Wii U skal du selvfølgelig også have en Starter Pakc for at komme i gang. Det store spørgsmål er så hvad du skal have af figurer. Du kan faktisk benytte alle de figurer der er udgiver tidligere så der er masser af muligheder for at benytte dine egne favoritter. Mange figurer bliver nu genudgivet med samme evner men i en anderledes fysisk udgave.
Basis (Core) figurerne er helt almindelige og her er bl.a. Zoo Lou en af mine favoritter. Der er andre gode og du vælger dem du synes bedste om. Næste trin er serie 2 og 3 figurer som stammer fra Skylanders: Spyro’s Adventure og Skylanders Giants. De er ikke anderledes end de originale figurer og den lille drage Spyro er selvfølgelig et krav og jeg vil anbefale at du også vælger en Giant. Der er kister i Swap Force der kun kan åbnes af en Giant så sørg altid for at have en stående.
Skal det være lidt mere smart så skal du finde LightCore figurene. De er magen til basis figurerne blot med den forskel at de gløder og har nogle ekstra evner i spillet. Jeg synes specielt godt om Grim Creeper, Smoulderdash og Star Strike. De helt nye er selvfølgelig Swap Force figurene. Der kommer 6 forskellige og der kommer flere. Selvom du køber alle 6 så har du ikke nok til at låse op for alle baner i Swap Force. Der er evnerne Dig og Stealth og elementer Life og Earth som endnu ikke har figurer tilknyttet. Du kommer til at vente og skal du have noget ekstra så er der et par gode pakker med ekstra eventyr og figurer.
Hvis du er samler skal du også checke de forskellige butikkers specialpakker. Der er nok til både at vise frem på hylden og til tage frem og spille med.
Dermed er du som forældre også blevet klædt på så du kender forskellen mellem Core, Serie 2/3, LightCore og de helt nye Swap Force figurer. Hvis du er ude at investerer for første gang så findes der pakker med en Core, en Serie 2 og en Serie 3 figur. Så er der faktisk en del forskelligt at spille med.
Tak til Activision for gennemgangen på Gamescom 2013 og muligheden for at prøve spillet.














